Forår i luften

Ak ja, endnu et år er gået og både dronningen og jeg har forøget vores alder. Der står nu 36 på mit kørekort.

Endnu er det for tidligt til at jeg vil gå i panik over det, og hvis jeg kender mig ret, tror jeg slet ikke at jeg vil gøre det.

Hvorfor skulle jeg det? Der er ikke særlig meget at gøre ved det alligevel. :-)

Som sædvanlig kan jeg beklage mig over at jeg ikke har fået opdateret hjemmesiden. Jeg tænker ofte på at jeg gerne ville bruge den som en bloglignende ting, så jeg kunne få afløb for de forskellige ting jeg af og til tumler med. Men det bliver aldrig til noget.
I stedet må jeg nøjes med en opdatering af og til.

Og hvordan er foråret så gået?

Den opmærksomme læser vil vide at jeg sidste gang jublede over at jeg var færdig med både eventyr og min roman ”Dødens Fødsel”.

Eventyrene … ak ja. Det er en sørgelig historie. Forlaget, som skulle udgive mine eventyr, har mærket krisen kradse og kan derfor ikke bekoste en udgivelse lige nu.
Det forstår jeg godt. Eventyr er en nicheproduktion og bøger er desværre en luksusvare, som ofte bliver krisernes første offer.

På den anden side er det brandærgerligt at jeg har spildt et helt år på at skrive dem – med meget blod og mange salte tårer – for de var ikke nemme at få ud af ærmet.
Jeg må nok erkende at bundne opgaver simpelthen ikke ligger til mig. Jeg vil skrive det jeg brænder for, og deadlines på den måde er ikke mig. (Det var nok meget godt at jeg ikke valgte at blive journalist alligevel ;-))

Men det er så det. Hvis forlaget får midler til det, vil de udgive dem, så det er jo bare at afvente og se.
Hvad angår ”Dødens Fødsel” er den til vurdering hos forlaget lige for tiden, og jeg får formentlig snart svar, så den vil jeg slet ikke begynde at tale om.
Men jeg er nu spændt på den.

Sidste gang var jeg også i gang med en novellesamling, som virkelig morede mig. Paranoid som jeg er, vil jeg selvfølgelig ikke ind på hvad temaet er for samlingen, men som sagt hyggede jeg mig med den, hvilket jeg håber, afspejler sig i den.

Den er så ganske vist lagt lidt på is for tiden, for jeg har ENDELIG fået lyst til og mod på at begynde på min roman, der skal fortælle om næste led i den ptolemæiske slægt. En slags efterfølger til ”Dronning af blod”. Ganske vist med helt andre personer (selv om nogle af dem også er med her), men den slægt er … lad os bare sige vanvittig.

Så det hygger jeg mig med, og det skrider faktisk pænt fremad, selv om mit arbejde ofte tager beslag på min fritid.

Og skal jeg komme ind på det personlige plan, så er det vel netop mit civile arbejde, der har kostet flest ressourcer i det forgangne år. Jeg har haft fysiske og psykiske symptomer på stress, så jeg må hele tiden minde mig selv om, hvad der er vigtigt her i livet. Og det er altså for kort til et sammenbrud på grund af noget så uvæsentligt som arbejde.

Hvem der dog bare kunne leve af at skrive …………………………..