Maj

Ja, vejret kan vi da så bestemt ikke klage over. Smukt og solrigt har det været den seneste tid, lige til at blive i godt humør.

Jeg må så desværre tilstå at mit humør ikke er det bedste for tiden. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvorfor, men det har mange af de klassiske stress-symptomer. Hvornår lærer jeg mon at arbejde ikke er alt? At der er et liv ud over det civile arbejde?

For nylig stødte jeg på en debat på hhv. FaceBook og Information omkring indførelsen af begrebet forfatterløn. (http://www.information.dk/164047?page=1)
Selvfølgelig skal jeg mene, at det er en god idé. Det er jo selvklart. Tænk at kunne skrive for en fast løn (godt nok dagpengesats), uden at have de økonomiske sorger i baghovedet hele tiden. Ordningen - som den lægges op til her - er mere eller mindre omkostningsfri, da den skulle modregnes i bibliotekspengene.

Nu er jeg jo stadig fattig og kæmpende amatørforfatter. De tre trykte bogudgivelser jeg har bag mig er ingenlunde nok til at kunne forsøge hverken mig eller min familie. (Måske kunne vi købe hundefoder nok for det beløb :-)). Men det er er problemet for de fleste forfattere er jo den ustadige indtægt. Bibliotekspengene - hvis man er så heldig at få den - er jo kun én gang årligt. Nu har jeg ganske vist end ikke forsøgt at leve af den, men jeg kunne da forestille mig at det for mange ville blive et administrativt problem at få pengene til at strække over et helt år.
For det andet så er de royalties man får ved salg af sine manuskripter jo også engangsudbetalinger, hvilket gør det noget afhængigt af ikke bare éns egne præstationer og færdiggørelser, men også forlagenes accept af de givne manuskripter.

Der var selvfølgelig nogle krav for at kunne komme i betragtning til en sådan forfatterløn. Fx deltagelse i skriveskoler eller udgivelse af mindst x antal udgivne værker på anerkendte forlag. Og det finder jeg egentlig helt i orden (det skal jeg jo sige, når nu jeg kunne komme igennem nåleøjet her :-)), for det skal jo heller ikke være ren foræring. Der skal jo komme noget fornuftigt ud af en "forfatterløn".

Desværre går folk som oftest helt op i det røde felt, så snart der tales om kunstnerstøtte. Hvorfor skal kunsten støttes frem for andre erhverv? Men hvad man ofte glemmer i den sammenhæng er jo at andre erhverv rent faktisk BLIVER støttet. Alskens slags erhverv.
Den sag vil jeg i hvert fald gerne slå et slag for. Det kunne komme rigtig mange til gode.
Nåh, hvad sker der ellers? Jo, i et anfald af forårsrengøringsflip har jeg lavet en anelse om på min hjemmeside. Det havde den altså brug for.
Jeg forsøger - når jeg kan komme til det for mit civile arbejde - at skrive på min roman, der skal være nummer 2 i serien om "Det Ptolemæiske Hus". Det skrider langsomt men sikkert fremad, så det er jo spændende at se hvordan den falder ud.

Forlaget har så i mellemtiden afslået "Dødens Fødsel". Det forstår jeg måske godt. Nu har jeg jo ikke villet løfte sløret for hvad den handlede om, men det er en svær bog over mange komplicerede emner, som jeg forsøgt at holde så smal som mulig, for ikke at fordybe mig i alskens filosofier om religioner, mytologier, livet og døden. Jeg har måske villet for meget og for lidt på samme tid, så derfor halter det måske lidt.
Nu går jeg så og overvejer hvad dens skæbne skal være. Grundhistorien er jeg stadig glad for. Min hovedperson Charlie har sat sine spor hos mig, så jeg håber ikke at dette betyder den endelig død for ham.

Derudover er der vist ikke noget nyt at fortælle. I hvert fald ikke på forfatterfronten. :-) At Mini-Eiben nu taler lystigt, er begyndt at komme i den første trodsalder og at nej derfor er hendes foretrukne ord, vil nok næppe interessere nogen. :-)