Det er feeeriiiieeeeeeeeeeee!
Ej, hvor har den været tiltrængt, og åh gud, hvor jeg nyder det. Jeg kan hænge oppe om aftenen, da Mini-Eiben omsider også sover lidt længere end bare til halv seks.
Vi kan tulle rundt, få organiseret og bygget lidt, lige som vi lyster, da vi ingen planer har eller har haft (kun et par enkelte, og de har været til at overse).
Og hvad der er allerbedst ... Jeg er begyndt at skrive igen. Tre kapitler er det blevet til og lysten er der stadig. Jeg er nærmest lykkelig.
Så tager jeg også gerne Langelandsfestivalen med, som gør at vi ikke kan sove med åbne vinduer, men til gengæld gør at det føles som om Michael Falch står i min baghave med sine fantastiske sange.
Det er (selvfølgelig) min ptolemæiske fortsættelse jeg skriver på, og den skrider godt fremad.
Jeg krydser fingre og tæer for at det fortsætter sådan. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar