Ej, hvor jeg glæder mig. Det her forår har været hårdt at slæbe sig igennem, især fordi stressmonsteret har siddet i et hjørne og luret lidt på mig. (Kan man ikke finde på nogle remser, der kan holde sådan nogle sataner væk?)
Men jeg hænger i, bevarer fødderne i nuet, og fanger nogle erkendelser hist og her, som sørger for at monsteret bliver i hjørnet hvor det hører til. En skønne dag, får jeg måske ekspederet det helt ud af mit liv. Hvem ved?
Under alle omstændigheder er lysten til at skrive vendt tilbage. Jeg skriver på noget, som muligvis aldrig bliver udgivet (selv om det er udgivelsesværdigt, ved jeg endnu ikke om jeg VIL have det udgivet), men jeg bliver klogere på mig selv (og andre morsomme ting) undervejs, og det er vel værd at tage med.
Livet på landet er jeg stadig lykkelig over. Jeg fortryder ikke et sekund at vi udskiftede vores murermestervilla med et gammelt forsømt bondehus, selv om vi til stadighed får kommentarerne: "AT I tør ...."
Det eneste brokpunkt ... hvordan fanden kommer man alle de brændenælder til livs? :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar