fredag den 1. juli 2011

Bibliotekspengene er kommet

Det er altid en dejlig og spændende tid på året, når bibliotekspengene skal uddeles.

Man åbner brevet med spænding, for

- hvor mange biblioteker er der mon blevet nedlagt?
- hvor mange af ens bøger er mon blevet destrueret?
- hvor høj er pointsatsen dette år?

Bibliotekspenge-ordningen er fantastisk. Det er en kilde til "ondt i røven" for mange, men for forfattere er den livsvigtig. Det er det, der gør, at vi forfattere kan leve af vort skriveri (altså ... det kræver jo væsentlig flere udgivelser end jeg har, men forstå mig nu ret), og den "tak" vi får, for at stille vores værker gratis til rådighed gennem bibliotekerne.

Ordningen er livsvigtig for at kulturen bevares, for at grundlaget for den gode danske litteratur kan fortsætte, og blive ved med at udvikle sig.

Når det så er sagt ... nøj, hvor jeg snart skal have en udgivelse mere at sætte på. Det gjorde ikke noget at listen blev længere. Men der arbejdes på sagen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar