Endnu en anmeldelse på Atalanta

Da jeg tilfældigt susede omkring på nettet, stødte jeg ved et tilfælde på endnu en anmeldelse af min første voksenroman Atalanta.
Ok, måske ikke tilfældigt. Jeg googlede, skyd mig. ;-)
Jeg skulle se om der var kommet omtaler på Historier til drenge, hvor jeg jo er aktuel med min novelle Colosseum, og så skulle jeg liiiige ... ;-)

Men jeg forstår godt hvorfor jeg slet ikke har opdaget denne anmeldelse, for bloggeren er kommet til at stave mit navn forkert. Det er hun så langtfra den eneste der har gjort i tidens løb, for hvor normalt er det lige at hedde Anika med kun et enkelt n?

Pudsig historie i øvrigt. Min mor lod min far udfylde dåbsattesten. Mit fædrene ophav er schweizisk og kan kun få gloser danske ord, så hvorfor hun lod ham gøre det, er vist den dag i dag stadig uvist. :-)
Der skete jo det, der måtte ske. Han stavede forkert. Så derfor skulle jeg faktisk havde heddet Annika, men kom kun til at hedde Anika. Tænk sig, med en lettere eksotisk stavemåde har jeg faktisk altid været lidt foran min tid. ;-)

Nåh, tilbage til anmeldelsen, som jeg kun kan være stolt af:
https://louiseshomelibrary.wordpress.com/tag/annika-eibe/

Gendigtninger er svære. Forfatteren skal holde sig til det materiale, der allerede foreligger og samtidig fremføre det på en ny og spændende måde. Annika Eibe kommer flot rundt om den action-prægede historie tilsat en rundhåndet dosis romantik.

Og andre flotte ord, som jeg kun kan være både stolt og glad over. Tak til Louise for at have læst og anmeldt Atalanta.