Jeg har jo længe ævlet om min roman, der kommer til at udspille sig i Harzen i slutningen af 1400-tallet (Ave Maria, som arbejdstitlen er). Jeg har også længe haft lyst til den, men har ikke rigtigt kunne bestemme mig for hvordan jeg skulle gribe den an. Faktisk påbegyndte jeg allerede sidste sommer en roman, der skulle indeholde nogle af temaerne, men den blev skrinlagt igen.
NU, har jeg så omsider fået gjort det, som jeg burde have gjort for laaaang tid siden. Nemlig at finde gavepapiret frem fra skabet, finde en stak post-its, stjæle datterens farvede tusher og så ellers gå i gang.
Nu har jeg begrænset plads i mit lille hus, så jeg blev nødt til at dele oversigten i to (en øvre og nedre, hvilket man kan se på billedet).
Den øverste række er egentlig bare en scene med en disposable person og så et notat, men række 2, 3 og 4 er hver en synsvinkel, og så laver jeg simpelthen "bare" en lap pr. scene.
Det er - for mig - en rigtig god metode, for jeg kan sagtens have en masse løse scener i hovedet, men metoden her tillader at jeg rykker rundt på det, hvis jeg finder ud af at scenen passer sig bedre i en anden sammenhæng.
Det gode ved denne metode her for mig, er også at jeg ikke længere behøver at have alle scenerne i hovedet, men derfor kan tillade mig at tænke mig længere ind i de enkelte synsvinkler. Det giver en meget bedre føling med personerne, og dermed også en lyst til at dykke ind i dem.
Og det er nok dybest set det, der har gjort at jeg ikke har kunnet komme rigtig igang. Jo, jeg har da skrevet en små tyve sider, men har hele tiden vidst at de skulle have en overhaling.
Men nu "føler" jeg dem, og det er sgu lækkert.
Nu skal jeg så bare have skrevet de der 250-300 sider, som jeg håber den ender på, og det er jo ingen sag. Hooost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar