Nogen må have stjålet nogle af mine dage,
for det kan simpelthen ikke passe at mine tre uger er kommet og gået og ... dybt suk ... nåh, det må vel være rigtigt nok ...
I hvert fald er jeg startet på arbejde igen i dag, resten af familien på mandag og så er vi tilbage i vante gænge. Men hey, hvis vi skal se positivt på det, så kan det være at jeg når at få skrevet lidt mere. :-)
Det der med at barnet får lov til at hænge længe oppe tager altså noget af min skrivetid, som i forvejen er ret sparsom, så måske der ligefrem er håb forude. :-)
Bortset fra det er det ellers gået ret okay med skriveriet på Fie-bogen (min ungdomsbog om cutting) når jeg ellers har åbnet dokumentet. Det har virket nemt at skrive, så jeg håber også at det er godt at læse. :-)
Lige nu er jeg på side 87, og da jeg jo skal holde mig omkring de 130-140, så har jeg faktisk ikke ret mange sider tilbage. 43-53 sider lyder måske af meget, men det er det faktisk slet ikke, når det kommer til stykket. :-)
Mit personlige mål er at jeg får den færdiggjort inden Fantasymessen i Herlufsholm og også meget gerne før, så har jeg hele to færdiggørelser i år, og det er SEJT! Jaaa, jeg ved godt at det er to små bøger, men stadigvæk. :-)
Her løbet af sommeren har jeg også opdaget det fantastiske medie: Lydbøger. Jeg troede ikke at mit liv var til lydbøger, men det kan faktisk nemt forenes med madlavning, tøjvask, rengøring, hundeluftning mm. Og jeg får bare slugt nogle bøger nu. Det er SKØNT!
Især fordi de fysiske bøger jeg får læst, faktisk kun er anmeldereksemplarer, så jeg mangler en million bøger, som jeg udvælger af lyst. Dem kan jeg så læse nu. :-)
OG ... så har jeg netop godkendt de endelige trykfiler til "Den 4. bog om Satan - Tvisten". Serien af kortromaner som udgives af Kandor.
NU er der ikke længe til. Den udkommer efter planen den 13. august, så det er jo lige om lidt.
I mellemtiden kan I nyde den grumme forside. :-)
Okay, jeg prøver nu for tredje gang at skrive en kommentar ...
SvarSletDet lyder godt, at det kører for Fie-bogen :) Og hey, nu hvor Barnet snart kommer i seng til normal tid, så er du vel færdig lige om lidt!
Jeg er også selv ved at få lidt stress over alt det jeg gerne vil nå i løbet af min ferie. Åh, alle de historier, så få feriedage ;)
Åhja ... man har så store planer for ferierne, men øhmm ... så smuldrer de bare. Ved sgu ikke hvor det smuldrer hen. :-)
SvarSlet