FFFFÆÆÆÆÆÆÆRRRRDDIIIIIIIIGGGGG

Ja, altså ... næsten ... ;-)

I går aftes satte jeg det (foreløbigt) sidste punktum i min historiske roman om ”min” forunderlige slægt, som jeg har fundet i de støvede historiebøger.
324 A4 sider er romanen på lige nu, men det kan stadig gå begge veje, når først redigeringen kommer i gang.

Men tjuhej for en følelse. Kvinden her har fulgt mig gennem snart ... hold da op! Jeg skulle lige tjekke ... siden juli 2005. Et år og to måneder har det taget mig at skrive første udkast til denne roman. Derfra skal så fratrækkes de tre måneder, hvor jeg koncentreret skrev på MØRKETS MAGTER og den tid der også er gået med at redigere både den og EN MISBRUGSJOURNAL, det projekt, som jeg er ghostwriter på.

Selve researchen til tiden og de hændelser der skete i de dage, hvor min historie foregår, har jeg dog researchet på og læst om i over ti år, så man kan sige at baggrunden sidder fast i rygraden og det ”blot” var min person, jeg skulle have styr på.

Faktisk har jeg brugt mindre tid på denne roman end på Atalanta, men det er der igen ikke noget at sige til. Ganske vist har jeg stadig mit fuldtidsjob som bogholder, men i og med at jeg ingen børn har, er min fritid min egen. Og den må jeg tilstå at jeg har brugt væsentligt mere struktureret end før i tiden.
Hvor jeg før skrev udelukkende som en hobby, er jeg nu meget bevidst om at forfatterskabet er det jeg vil med mit liv. Det er der jeg føler mig hjemme, der hvor jeg kan udfolde alle mine skæve fantasier og spøjse tanker.
At jeg stadig elsker mit job som bogholder kan for nogle virke mærkeligt, da det jo pr. definition har den fordom hængende over sig at det er ”noget med tørre tal”.
Jeg vil ikke komme ind på en lang forklaring om hvad mit job går ud på, men i og med at det er en meget alsidig virksomhed, så er mit arbejde langt fra kun jonglering med tørre tal.
Desuden så giver det en fantastisk modvægt og en god balance mellem min højre og venstre hjernehalvdel.

Hvor vil jeg hen med den lange forklaring? Jo, at jeg vel nu godt kan sige at jeg har to jobs. Mit 37-timers som jeg bliver betalt for og mit forfatter-job, som vel også snart tangerer 37 timer.
Men det gør ikke spor. Jeg elsker det. Ellers gjorde jeg det jo ikke. :-)

Sikke en succesfølelse det giver at afslutte endnu en roman. Den kommende tid vil komme til at gå med at gennemlæse den research om de hændelser der skete i tiden for at se om der er ting jeg har glemt og ting der skal tilføjes. Jeg ved at der skal tilføjes beskrivelser, da det er noget af det jeg ofte glemmer, mens jeg skriver.

Jeg her en fornemmelse af at forfattere – ud over deres mange forskellige måder at gribe det an på – også skriver med forskellige udgangspunkter. Nogle er meget visuelle og SER handlingen udspille sig, som var det en film i deres hoveder. Andre både SER og HØRER hvad der sker, hører dialogen udfolde sig og kan gengive deres personligheders karakters replikker ord for ord. Og jeg er så en af de forfattere, der nærmere FØLER handlingen. Og netop derfor svipser beskrivelserne for mig somme tider, for de er ofte ikke relevante i min verden.

Så ud over indsætning af eventuelle hændelser jeg har glemt, tøj og udseende som skal beskrives er der den almindelige redigering, hvor sætninger skal omformuleres og der skal strammes op.
Der er altså lang vej endnu, men hvor det dog stadig føles godt at være færdig med første udkast. :-)