'notforkølet

Er det ikke bare typisk?
Min sidste sommerferie uge var noget jeg så frem til. En hel uges ferie med ingen andre planer end at skrive på min historiske roman. Og hvad sker der?

Jeg ramler direkte ind i en virus, så jeg med tungt hoved, brændende øjne og tilstoppet næse næsten ikke kan samle mig om romanen.
Det er lidt svært at lægge op til en romantisk scene, mens man selv griber ud efter køkkenrullen for at tørre skærmen af efter endnu et nys. ;-)
Men trods det har jeg alligevel fået skrevet omkring 30 sider på den, hvad jeg – omstændighederne taget i betragtning – egentlig er godt tilfreds med.
At der formentlig skal bruges mere tid på redigering i netop de kapitler, må jeg så tage med.

Jeg er i gang med det første udkast af romanen. Det vil sige at jeg her ikke tager mig så meget af om alle kendsgerninger, beskrivelser og andre detaljer er på plads. Her skal jeg bare føle min person, føle hendes tanker og vide hvordan hun opfører sig. I bund og grund er det jo det der gør gode bøger – at personerne opfører sig realistisk. Ikke nødvendigvis forståeligt, men i hvert fald livagtigt.

Første udkast er vel færdigt om små 50 sider, gætter jeg på. Der mangler ikke så meget af historien, før den når til det punkt hvor jeg vil stoppe den. Det er en anden pudsig ting ved at skrive historiske. Skriver man fx en krimi så er klimakset jo der, hvor hele miseren opklares. En gyser ... der hvor monsteret bliver tilintetgjort. En kærlighedsroman ... hvor de to får hinanden i enden. Men en historisk ...
Hvis ikke lige at personen dør en voldsom død, så er det ikke sikkert at slutningen giver sig selv, og den person jeg har valgt at skrive om har faktisk den frækhed at leve i fred og fordragelighed nogle år. Tsk tsk tsk.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig som et lille barn til at høre hvad mine betalæsere siger til den. Jeg glæder mig til at høre om de mener jeg behersker den historiske genre og om hele den mammut-serie, som jeg drømmer om, skal skrives.
Det håber jeg. Researchmæssigt har jeg – fandt jeg ud af til min store skræk her den anden dag – faktisk arbejdet med tiden i snart 10 år.

Derudover ... Ja, jeg fik endnu en idé til en roman, som jeg brænder efter at skrive. Den hører mere til i den socialrealistiske genre, og jeg tror det kunne være en ret god idé.
De to ideer til min krimihelt Langkjær står også på standby indtil videre og så er der lige ideen til eventyrkonkurrencen ved AbZebra.

Så det er tiden jeg mangler – bestemt ikke inspirationen. :-) Og så er sådan en forkølelse jo ret enerverende.