Cliffhangere og drive

”Vi skal også bruge en abe. Omtrent på denne størrelse,” sagde Giovanni og bredte igen armene ud. ”Det er lige meget hvordan den ser ud, den skal koges alligevel.”

Se det! er en cliffhanger som jeg er ret stolt af. Jeg har skrevet mange efterhånden med større eller mindre held og dygtighed. Ovenstående hører dog absolut til en af de mere sære.
Jeg elsker de sære ... ;-)

Cliffhangere er vigtige. Det er dem, der skal tvinge læseren til at fortsætte til næste kapitel. I det hele taget er et godt flow og drive alfa og omega for en roman. Hvis man skal pådutte en læser 200-300 siders historie, så har den at være spændende. Den skal tage sin læser i hånden og som en god ven føre ham/hende til vejs ende, uanset hvor grumme skæbner eller voldsomme hændelser han/hun skal udsættes for.

Den roman jeg er ved at skrive nu (London) er lidt pudsig på det punkt. Jeg føler mig i usigeligt godt selskab med de personer, der har valgt at dukke op i denne bog. Miljøet fascinerer mig, personerne både afskrækker og tiltaler, og jeg er helt vildt forelsket i mit nuværende fiktive univers.

Nogle romaner kræver action og handling fra første færd, men denne ... denne driver af sted som en stor og doven flod. Der er ikke mange bølger, men kun ganske få krusninger på overfladen, der alligevel lader ane om at der måske findes noget skummelt i det grumsede vand.

Og hvis I nu vil have mig undskyldt, så skal jeg have kogt mig en abe. :-)