Musernes indtog

Jeg er nærmest lykkelig!

I det ene hjørne af min hjerne er der nu blevet opstillet et alter. Det er en kæmpe akacie-træs vitrine med flakkende duft stearinlys, og små ikoner af de smukke græske muser.

Mine faste læsere (hvis der er flere tilbage) har været vidne til mit ynk og jammer de seneste mange år. Forfremmelse/Barn/Stress-nedbruddet har været grundlaget for min skriveblokering, og det er jo heller ikke så underligt. Når tingene fylder meget oppe i hovedet, så er der ikke plads til musernes huseren.

Jeg HAR selvfølgelig skrevet i de seneste år, men det er MIG, der har skrevet. Det er MIG, der har halet ordene ud ét efter ét. Heldigvis har noget af det da gudskelov sat sig på rygraden, så helt dårligt har det jo ikke været - hence den nys vundne novelle-konkurrence), men ...
den der fornemmelse af at ordene kommer til dig end du kan nå at taste (og jeg taster ellers pænt hurtigt - lige ved 300 anslag i minuttet), at historien brænder inde i dig og den bare venter på at komme ud, at personerne bare længes efter at gøre handlingen færdig .... den fornemmelse har jeg sgu ikke haft længe.

Jeg har stort set altid siddet i sofaen/lænestolen med den bærbare på lårene (ja, jeg HAR godt set de der billeder af labtop-ties. Grumt) og skrevet. Sådan er de sidste 3-4 romaner skrevet, men her for nylig blev det sgu for varmt. Jeg sad ikke godt. Så jeg besluttede mig for at rykke hen til skrivebordet.

Også fordi jeg på et tidspunkt havde hørt det skriveblokeringsråd at man rent fysisk skulle flytte måsen og sætte sig et andet sted.

Og jeg skal LOVE for at det hjalp.

Siden tirsdag i sidste uge har jeg skrevet 27 sider!! Det er fandeme meget, når man tager i betragtning af hvor LIDT jeg har udgydet i de seneste år. Og hvad der er endnu bedre, så er de kommet næsten helt af sig selv.

Lykke er at have genfundet sit skriveri - i det mindste bare for en stund.

Bibliotekspengene er kommet

Det er altid en dejlig og spændende tid på året, når bibliotekspengene skal uddeles.

Man åbner brevet med spænding, for

- hvor mange biblioteker er der mon blevet nedlagt?
- hvor mange af ens bøger er mon blevet destrueret?
- hvor høj er pointsatsen dette år?

Bibliotekspenge-ordningen er fantastisk. Det er en kilde til "ondt i røven" for mange, men for forfattere er den livsvigtig. Det er det, der gør, at vi forfattere kan leve af vort skriveri (altså ... det kræver jo væsentlig flere udgivelser end jeg har, men forstå mig nu ret), og den "tak" vi får, for at stille vores værker gratis til rådighed gennem bibliotekerne.

Ordningen er livsvigtig for at kulturen bevares, for at grundlaget for den gode danske litteratur kan fortsætte, og blive ved med at udvikle sig.

Når det så er sagt ... nøj, hvor jeg snart skal have en udgivelse mere at sætte på. Det gjorde ikke noget at listen blev længere. Men der arbejdes på sagen!

Lektørudtalelsen er kommet

Nu har jeg jo mine forbindelser ... Hø hø ... og har dermed fået den fulde lektørudtalelse af "Buketten".

Havde jeg håbet på en personlig fremhævelse og lovprisning (måske ville det også være i overkanten ) så blev jeg skuffet, men generelt må jeg sige at lektørudtalelsen er ok.


Blandt andet skriver de: "Sympatisk og letlæst socialrealistisk antologi" og "Skal formidles".

Desværre har jeg ikke kunnet finde andre anmeldelser på bogen, hvilket jeg finder lidt synd, for den har rigtig mange kvaliteter.

Måske det kommer.

Så kom der billede på

Endelig har jeg nu også et billede at fremvise af novelle-antologien, som jeg er publiceret i.

En yndig og enkel illustration af en buket blomster.


I mellemtiden har jeg så også slugt bogen, så der kommer lidt mere om den inden så længe på http://boeger.anikaeibe.dk

Jeg skal bare liiiiige lave alt muligt andet først. :-)

Den kan i øvrigt købes her: http://www.saxo.com/dk/item/13-forfattere-buketten-haeftet.aspx?searchkeyword=buketten

Udgivelsen for 2011 er i hus!

Jeg fik mig en behagelig overraskelse i dag, da jeg tjekkede min postkasse.

Der lå et eksemplar af "Buketten", som jeg med jævne mellemrum har gået og tænkt på siden februar.

Jeg har ikke rigtig vidst hvornår den ville komme, men nu var den der pludselig.

Desværre har jeg endnu ikke kunnet finde noget billede af den på forlagets hjemmeside: Nehms Forlag, men det kommer nok snarest muligt.

Til gengæld afholder det mig selvfølgelig ikke fra at ævle om den på min egen hjemmeside: HER og HER.

Og selvfølgelig har jeg allerede kastet mig over den. Indtil videre er jeg kun lige kommet lidt ind i Lucy Ludvigsens novelle, men den tegner rigtig godt.

Jeg skal nok smide et billede, så snart jeg kan finde et!

Endelig kom jeg med på noderne!

Det tog mig så også kun lige syv år på nettet FØR jeg fandt ud af, at man rent faktisk kan blogge. :-)

Jeg ER tilsyneladende ikke den hurtigste knallert på havnen, eller den skarpeste kniv i skuffen.

Og dog ... i samfulde 7 år - fra 2004 hvor Nynazisten kom på gaden indtil i dag, hvor jeg sgu næsten er tilbage ved status quo - har jeg med (ahem) jævne mellemrum skrevet indlæg på min hjemmeside om, hvordan livet så ud fra min side.

Om mine glæder ved udgivelserne, om afmagten og tristheden ved afslag og dårlige anmeldelser, og - måske især her på det seneste - frustrationer omkring skriveblokeringen efter mit stress-nedbrud.
Og i de samfulde 7 år har jeg skrevet artikler, som I, kære læsere (såfremt I er der, selvfølgelig :-)) ikke har kunnet reagere på uden at skulle skrive mig en mail.

Det er der selvfølgelig også nogen der har gjort, men det er nok nemmere at smide en kommentar end en mail.

Hvilket så også har betydet at jeg aldrig har hørt noget brok. Så måske har jeg alligevel været lidt smart. :-)

I hvert fald har jeg nu lavet en blog her på siden, og I er som altid velkomne til at skrive noget - fornuftigt eller ufornuftigt er ligegyldigt. Så længe der er ord!

Velkommen til.

Foråret er over os

Og det er sgu bare superskønt!

I dag har solen skinnet ned over os, og vi fik slæbt havestolene frem, så vi kunne nyde eftermiddagssolen ude på terrassen.

Og med foråret er der da også lidt gode nyheder.

Jeg har (som sædvanlig havde jeg nær sagt) kæmpet lidt med stress-monsteret, og har måttet erkende nogle ting.

Og som sædvanlig har jeg nu gjort nogle tiltag, som jeg tror vil hjælpe.

Lige som jeg plejer, men måske denne gang vil det vise sig at være det, der skal til. Det bliver jeg jo nødt til at tro på. :-)

I hvert fald har jeg igen fået lidt lyst til at skrive, og den har altså manglet. Og når lysten til at skrive mangler, så kan det altså også ses på teksten. Jeg skal igennem noget redigering.

Lige nu er det så den nye idé der pusler, og så er det den, jeg vil forfølge. I min tilstand er jeg desværre ikke i stand til at arbejde standhaftigt.

Til gengæld er jeg jo glad for og meget spændt på den udgivelse jeg trods alt HAR i 2011.

Novelleantologien fra Nehms Forlag mangler vi stadig at se udgivelsen af, men det bliver spændende!!