Bøgernes Verden

Jeg har lige lavet årets første indlæg på min bogblog.

I året 2011 har jeg læst 49 bøger fandt jeg lige ud af. Det lyder ikke af ret meget, men det bliver til 4,08 pr. måned, og det er jo alligevel en bog om ugen. Og det er vel en del, når man tænker over det.
Jeg har altid slugt bøger i massevis. Det har jeg gjort siden jeg var barn, og kunne læse selv, og før det har min mor læst dem op for mig. Det vil jeg for evigt være hende taknemmelig for, og derfor har jeg gjort nøjagtigt det samme for Mini-Eiben.

Siden hun var ganske spæd har jeg læst op for hende. Selv da hun ikke fattede en bjælde af hvad der foregik, og jeg gør det stadig. Jeg håber, at hun vil dele min glæde ved bøger, også når hun selv bliver ældre.

Bøgerne - og især historierne bag - er så essentiel i min hverdag og har været i hele mit liv. Det er selvklart også dem, der selv gav mig lyst til at skrive. Og nok også evnen.
Derfor kan jeg også blive irriteret når jeg hører forfattere in spe sige at de aldrig åbner en bog. Jeg forstår det simpelthen ikke, men de kan være fordi jeg er lidt snæversynet.
Men hvordan kan man forvente at man kan indfange læsere i ens eget univers, når man ikke selv ved, hvad der virker? Når man ikke har smagt andre bøger, læst gode bøger og især dårlige ... hvordan kan man så vide det? Hvad er ens reference? Film?

Ja, jeg lærer aldrig at forstå det, må jeg tilstå.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til et nyt bogår, hvor jeg allerede har en masse gode bøger i kikkerten.

På selve skrivefronten går det også rigtig godt. Jeg har viklet mig ind i et samarbejde med to andre forfattere, hvor vi skal pligtaflevere noget materiale hver søndag. Det har virket fantastisk godt for mig. Det holder mig til ilden, og nu har jeg netop ramt side 100.

Jeg er vildt stolt. 100 sider på små 3 måneder. Det er vildt godt i min verden! Kryds fingre for at det fortsætter på den måde!

En bølge af erkendelser

Sådan er det vel altid, når vi kommer til et nyt år. Det ligger så smukt foran os, alle de måneder, alle de dage ... lige til at fylde ud med oplevelser, tanker og bøger.

Den følelelse har jeg såmænd også stadigvæk. Faktisk mere end jeg længe har haft.

Jeg har måttet revidere nogle ting omkring mit forfatterskab. Indtil nu har jeg jo altid skrevet det, jeg lystede, når jeg lystede. (Set bortset fra min eventyr-kontrakt, der jo gik i vasken).
Og selv om man siger at det er godt at afprøve forskellige genrer, så er det jo ikke det hele, der så godt.

Når jeg kigger på mit forfatterskab har jeg følgende bag mig:
En socialrealistisk ungdomsroman, en mytologisk roman, en dokumentar historisk roman, to eventyrnoveller og en socialrealistisk voksen-novelle.

Det var de udgivne. Af u-udgivne er der yderligere: en mytologisk, en krimi, en dystopia plus et par gamle socialrealistiske ungdomsromaner.

Så jeg har snart været hele vejen rundt. Det er godt, men det er sgu også skidt, for hvordan skal forlagene markedsføre en forfatter, der kegler rundt i genrerne? Det er jo ikke til at skabe et godt og fornuftigt samarbejde, når jeg ikke ved, hvilken vej jeg skal tage.
Den jeg er i gang med nu, er en fiktiv historisk roman i den dystre ende, og her befinder jeg mig faktisk godt. Jeg har fået skrevet 90 sider på kun 2½ måned, og det er vanvittigt meget, samtidig med at jeg stadig har blod på tanden.

Og jeg tror, at det er HER jeg skal være. Det historiske og det let dystre, uden at det går over i horror og gysere, for det har jeg vist ikke evner til (én af de genrer, jeg ikke har fået afprøvet :-)). Det er dem, jeg selv bedst kan lide at læse, så hvorfor har jeg ikke afprøvet at skrive i den genre før?
Tja ... :-)

I hvert fald er jeg nu i fuld gang med min roman, og jeg er glad!! Det føles rigtigt.

Jeg er tilbage!!

Status over 2011

Så blev det sgu nytår igen ... Tænk sig at tiden går så skræmmende hurtigt.

MEN ... i modsætning til de sidste mange år, kan jeg i år melde at jeg i det mindste har færdiggjort en roman. EN HEL ROMAN!

Nøj, det holdt sgu hårdt, og til alle forfatter-kollegaer derude ... et godt råd: Lad være med at få barn OG blive civilt forfremmet på samme tid ved implementeringen af et stort projekt på arbejdspladsen. Ikke nogen god idé!!

Det har kostet blod, sved og tårer at komme derhen, hvor jeg er nu, men NU er jeg fuld af fortrøstning. Jeg har overvundet hurdlen, og i 2011 har jeg ikke blot færdigskrevet en roman, men jeg vandt endnu en novellekonkurrence, der også beviste for mig selv, at kvaliteten måske ikke var forsvundet helt.

Selvfølgelig kræver det nu stadig masser af arbejde at komme ind i gamet igen. Jeg har måttet sande at jeg er sat tilbage til start på mange punkter, men nu er jeg klar til de udfordringer der måtte vise sig.

Jeg har vist skrevet det før, men næste år kan bare komme an!

Og denne gang er der væsentligt mere vægt bag ordene!


PS. Nårhja ... apropos vægt, så skal jeg vist også på slankekur. ;-)

Skammeligt ...

Jeg har ikke været herinde i 2 måneder!! Det er sgu da for dårligt!

Nåh, hvad er der så sket i de to måneder?

Jeg har redigeret min "Fangeland", som min nu færdige (yeaj!!) roman hedder, og har skippet den af sted til forlaget. Spændende er det jo at se om min skrivepause har givet mig ridser i lakken, eller om jeg stadig kan formidle en historie.

Det er jo trods alt snart 5 år siden jeg sidst afsluttede en roman, og der er jo sket en masse siden. Ikke kun i mit eget navlebeskuende liv, men også ude i den store vide verden. Mens jeg har siddet der og studeret fnuller, er der jo kommet en finanskrise til.

Hvad den betyder for bogmarkedet i dag, kan jeg jo læse mig til. Branchen er trængt og når luksus skal skæres væk er det ofte bøger, der ryger som det første. Det kan så også betyde at det bliver sværere at komme ind på forlagene med ens romaner.
Men lad os vente og se. Intet nyt er godt nyt. :-)

I mellemtiden er jeg gået i gang med en historisk roman, og mine med-betalæsere (ja, sådan nogle har jeg, jeg skal nok uddybe hvad det går ud på) er meget positivt indstillede på den. Jeg føler også selv at jeg er ved at genfinde formen i denne. Følelsen er der, det magiske ... I ved ... det vi lever for, når vi skriver.

Den kommer til at foregå i Rom i Colosseums stormagtsdage, og vil forhåbentlig vise lidt af alle den tids samfundslag. Indtil videre er jeg i hvert fald tændt og begejstret.
OG, så har der jo selvfølgelig været bogmesse. Jeg var derinde sammen med to af mine forfattervenner: Carina Evytt og Pernille Eybye, begge forfattere på Tellerup, og begge aktuelle med fremragende bøger.

Det er nu altid sjovt at være på bogmesse, mest fordi man møder en masse spændende mennesker, men alle de andre mennesker kunne jeg så bestemt være foruden! :-)

Jeg håber næsten jeg skal derind til næste år igen, for vi havde faktisk en rigtig hyggelig tur.

Succes!

Jeg gjorde det! Jeg gjorde det fandeme!

For første gang siden ... 2007 (måske 2006) har jeg færdiggjort en roman. En hel roman, og ikke bare en halv roman eller en omskrivning af noget gammelt bras.

En hel roman. Med begyndelse, midte og slutning.

Jeg er så glad, at jeg kunne danse! :-)

Nu skal jeg så bare lige have den redigeret, hørt fra de sidste betalæsere, redigeret endnu engang, og så sendt den ind til forlaget.
Jeg er vildt spændt på at høre hvad de siger.

Og selv om de ikke tager den ... Skide være med det. Jeg er tilbage! Jeg har skrevet en roman igen.

Nu kommer det!

Forsigtig optimisme

Ja, nu vil jeg ikke sige noget, for ikke at komme til at jinxe det, men en spirende optimisme er begyndt at brede sig her i det langelandske.

Min roman her - Fangeland - har ellers været nede i en dal. Jeg har haft min sædvanlige eksistensielle krise omkring dens tilblivelse. Var historien god nok? Plottet? Personerne? Er historien bare for åndssvag?

Nu har jeg så - for første gang nogensinde - prøvet at sparre med min bedre halvdel, og i fællesskab fandt vi faktisk frem til en slutning til bogen.

Tænk, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg vidste ikke at han også kunne bruges til det. ;-)

Fra i dag har jeg så oven i købet efterårsferie og har netop færdiggjort endnu et kapitel, så måske ... måske ... måske kan jeg nå at nærme mig slutningen i denne uge, inden jeg skal på arbejde igen.

Nøj, det ville være fedt.

Som altid er der jo nogle historiske tanker der pusler, men nu VIL jeg have en roman færdiggjort. JEG VIL!

Kryds fingre for at muserne er med mig, og Nemesis ikke ser dette indlæg. :-)

Den sædvanlige ...

Hvorfor skal det være sådan?

Når jeg er ved at nå slutningen af en historie - og her taler jeg romaner - får jeg det altid sådan her.
Jeg tvivler på min bog. Jeg fyldes med tvivl omkring dens kvaliteter, om min egen kunnen og dens læseværdighed. Jeg overvejer at stoppe, da den ikke er det bedre værd, og er sikker på at det er det argeste lort jeg nogensinde har skrevet.

Det er pudsigt, for det er hver gang. Gad vide hvorfor ...

Jeg må bare se at tage mig sammen, og få skrevet slutningen. Det KAN jo lade sig gøre. Og det SKAL lade sig gøre.

I år vil jeg have en færdig roman. Det har varet længe nok nu!