Åh du godeste ...

Ehm ... er der allerede gået et par måneder? Hvem fa**** er det, der går og spiser af min tid?

Hvis I ser ham, så giv ham lige et spark i måsen og bed ham levere den tilbage igen.

Nåh, her er der sket mange ting siden marts måned.

Jeg har færdiggjort første udkast af min roman om Colosseum og dens hemmeligheder, og den har nu også fået en titel. Jeg kalder den "Tøjelefanten" og den ligger lige nu til modning, så jeg lige kan få den væk fra livet.

Det er i øvrigt noget hø med de arbejdstitler. Når først man har kaldt romanen noget bestemt i så lang tid, så hænger det bare ved, og jeg kan slet, slet ikke vænne mig til at kalde den Tøjelefanten.
Det er nu fantastisk med denne roman. For første gang - nogensinde, tror jeg - har jeg gjort første udkast så hurtigt færdigt. Det er bare helt vildt, og jeg vil gerne give to fremragende kollegaer skylden for det.
Det drejer sig om hhv. horrorforfatteren Carina Evytt (Tellerup) og Pernille Eybye (Forfatter til den aktuelle vampyr-serie Blodets Bånd - Tellerup) meget af æren. Vi har indgået et samarbejde, der bare sparker røv, og som virkelig sørger for at holde os til ilden.
Ganske genialt. :-)

Tiden er også gået med at pusle med ideer til en ny roman, og ved I hvad? Efter så mange års stilstand er det bare fantastisk med så meget medvind på skrivefronten. Jeg fik temmelig hurtigt en idé, lavede et synops med tilhørende sceneoversigt, og er faktisk allerede gået i gang med at skrive.
Det er en helt anden tid jeg bevæger mig i. Jeg har jo tidligere hygget med i Grækenland, Ægypten og Rom, men nu bevæger jeg mig nordpå. Til England i det tidlige 1800-tal. Det er noget helt andet. Det gode vejr og slaverne er væk, og ind kommer regnvejret, kristendommen og usle levevilkår.

Jo, det er godt nok noget andet ... Men jeg håber det bliver godt.

Forår

Kan I mærke det?

Selv om vinden er bidende kold, så varmes rygstykkerne når man står i læ.

Jeg har også allerede været lidt i haven, plantet et par rosenbuske til glæde for Mini-Eiben, som er tosset med roser og en brombærbusk. Og så er jeg ved at fritlægge mine hindbær for sikke da en masse græs vi har heromkring. :-)

I det hele taget så er jeg helt tosset efter at komme ud. Der er rigtig mange ting jeg gerne vil i gang med. Man føler sig jo helt opløftet med energi efter den lange våde periode vi har haft.
Og energi har jeg i hvert fald haft. Jeg skriver stadig løs på "Colosseum" (har stadig ikke fundet en god titel endnu), og det går virkelig godt! Jeg er meget overrasket over mig selv, og jeg skylder en stor tak til nogle rigtig talentfulde forfattere: Carina Evytt og Pernille Eybye for at have holdt mig til ilden.

Jeg har kunnet skrive mindst et kapitel om ugen, hvilket også betyder at jeg nu er på 160 sider. Samtidig har strukturen gjort at jeg nu næsten ved at jeg er færdig om en 7-8 uger.
Altså med første gennemskrivning. Så kommer der en del redigering og en korrekturlæsning, og lige en tur om de sidste betalæsere. Og så .... så er det tiden for mit lille barn at komme ud at flyve.
Men én ting ad gangen (som jeg også lærte under mit stressnedbrud) :-) Først skal slutningen skrives, og jeg glæder mig faktisk.

Struktur - jeg overgiver mig

Jeg har i mange år været noget af en rebel. Ja, altså på den meget "nørdske" måde. ;-)

Jeg har altid - når jeg har skrevet mine romaner, afvist det med struktur fuldstændigt. Det der med at lave synopser, sceneoversigter osv afviste jeg kategorisk, for "så havde jeg jo i princippet allerede skrevet historien", og dermed gad jeg den ikke længere.

Det er for så vidt sandt. Der ER sgu noget spændende og helt unikt ved at få en idé og lade den udfolde sig til ens egen store overraskelse. Det kan godt være man havde en vis idé til at begynde med, men personerne ville bare noget andet. Og det er skægt, det er dejligt, og det er ganske vidunderligt, men hamrende ineffektivt.

Nu har jeg i årevis kasseret den ene roman efter den anden fordi jeg har fået "skrevet mig selv op i et hjørne", som jeg ikke kunne komme ud fra. Men som alle andre, bliver jeg jo heller ikke just yngre, og jeg har virkelig ikke tid til at spilde min tid med den slags svinkeærinder længere.
Som jeg vist har ævlet om, er jeg i gang med en historisk roman. Den har Colosseum som omdrejningspunkt og foregår i kejsertidens Rom. Denne gang har jeg lavet en sceneoversigt. Jeg har gjort mig tanker om hvad de forskellige personer skulle opleve, hvad deres mål var, og hvad de skulle komme ud for.

Den første sceneoversigt jeg lavede, så sådan ud:

Det er nok svært at se på billedet, men der er fire linjer med hver sin farve. Hver linje repræsenterer en person, og hver post-it var en scene. De er så sat op kronologisk, så en given scene gav en reaktionsscene og så fremdeles.

Det var faktisk noget af et puslespil. :-) Optimalt ville jo også have været, hvis jeg havde kunnet sætte mit brune indpakningspapir op i én lang bane, men for tiden bor jeg på begrænset plads, så derfor kneb det noget. :-)

Siden midten af november har jeg nu skrevet godt 140 sider. Det lyder måske ikke af så meget, men i forhold til hvad jeg normalt laver (herfra undtaget min stress-relaterede skriveblokering), er det intet mindre end fantastisk. Hvis alt går vel kan jeg blive færdig med en roman på et halvt år!!!
Under alle omstændigheder så har dette projekt virkelig været noget af en øjenåbner for mig. Struktur virker.

Så hvis du læser med, Bjarke ... I salute you! ;-) (www.skrivekrampe.dk)

Bogby Langeland

Jeg har i dag stiftet bekendtskab med begrebet BOGBY LANGELAND.

http://www.bogbylangeland.dk/

Det er en forening der vil skabe liv og litteratur på Langeland, hvor undergangstrommerne ellers er ved at overdøve den ellers vanlige (og dejlige) stilhed. Derfor har jeg også meldt mig under fanerne til projektet, for det kunne være godt at få noget litteratur her til øen.
Vi er jo en masse kunstnere der bor her, desuden uden et større fælles netværk. Det burde jo ellers nok være muligt, skulle man tro.

Jeg selv har nok meldt mig lidt ud af fælleskabet de senere år, men det er på tide at komme ind i kampen igen.

Og projekt Bogby Langeland er da et rigtigt godt sted at begynde. Det kan blive rigtigt spændende at følge, og rammerne er da også rigtig gode til at lave en festival.

Hvad der dog gør mig allermest glad, er at lysten til at deltage aktivt i noget, er kommet tilbage. Det må betyde at jeg har stressen under kontrol, hvilket mit skriveri jo også er en god indikator på.
På min nyeste bog - en historisk roman i kejsertidens Rom - er jeg allerede på side 110 efter kun 3 måneder, og det er RET fantastisk. Og temmelig uvant.

Jeg har lavet en aftale med to andre forfattere om en "tvangsaflevering" hver søndag aften klokken 20, og indtil videre er det gået forrygende godt. Jeg tror ikke at jeg har misset en eneste deadline (og her falder hammeren nok prompte hvis jeg tager fejl ), og romanen flyder stille og roligt fremad.
Det er fandeme skønt!

Bøgernes Verden

Jeg har lige lavet årets første indlæg på min bogblog.

I året 2011 har jeg læst 49 bøger fandt jeg lige ud af. Det lyder ikke af ret meget, men det bliver til 4,08 pr. måned, og det er jo alligevel en bog om ugen. Og det er vel en del, når man tænker over det.
Jeg har altid slugt bøger i massevis. Det har jeg gjort siden jeg var barn, og kunne læse selv, og før det har min mor læst dem op for mig. Det vil jeg for evigt være hende taknemmelig for, og derfor har jeg gjort nøjagtigt det samme for Mini-Eiben.

Siden hun var ganske spæd har jeg læst op for hende. Selv da hun ikke fattede en bjælde af hvad der foregik, og jeg gør det stadig. Jeg håber, at hun vil dele min glæde ved bøger, også når hun selv bliver ældre.

Bøgerne - og især historierne bag - er så essentiel i min hverdag og har været i hele mit liv. Det er selvklart også dem, der selv gav mig lyst til at skrive. Og nok også evnen.
Derfor kan jeg også blive irriteret når jeg hører forfattere in spe sige at de aldrig åbner en bog. Jeg forstår det simpelthen ikke, men de kan være fordi jeg er lidt snæversynet.
Men hvordan kan man forvente at man kan indfange læsere i ens eget univers, når man ikke selv ved, hvad der virker? Når man ikke har smagt andre bøger, læst gode bøger og især dårlige ... hvordan kan man så vide det? Hvad er ens reference? Film?

Ja, jeg lærer aldrig at forstå det, må jeg tilstå.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til et nyt bogår, hvor jeg allerede har en masse gode bøger i kikkerten.

På selve skrivefronten går det også rigtig godt. Jeg har viklet mig ind i et samarbejde med to andre forfattere, hvor vi skal pligtaflevere noget materiale hver søndag. Det har virket fantastisk godt for mig. Det holder mig til ilden, og nu har jeg netop ramt side 100.

Jeg er vildt stolt. 100 sider på små 3 måneder. Det er vildt godt i min verden! Kryds fingre for at det fortsætter på den måde!

En bølge af erkendelser

Sådan er det vel altid, når vi kommer til et nyt år. Det ligger så smukt foran os, alle de måneder, alle de dage ... lige til at fylde ud med oplevelser, tanker og bøger.

Den følelelse har jeg såmænd også stadigvæk. Faktisk mere end jeg længe har haft.

Jeg har måttet revidere nogle ting omkring mit forfatterskab. Indtil nu har jeg jo altid skrevet det, jeg lystede, når jeg lystede. (Set bortset fra min eventyr-kontrakt, der jo gik i vasken).
Og selv om man siger at det er godt at afprøve forskellige genrer, så er det jo ikke det hele, der så godt.

Når jeg kigger på mit forfatterskab har jeg følgende bag mig:
En socialrealistisk ungdomsroman, en mytologisk roman, en dokumentar historisk roman, to eventyrnoveller og en socialrealistisk voksen-novelle.

Det var de udgivne. Af u-udgivne er der yderligere: en mytologisk, en krimi, en dystopia plus et par gamle socialrealistiske ungdomsromaner.

Så jeg har snart været hele vejen rundt. Det er godt, men det er sgu også skidt, for hvordan skal forlagene markedsføre en forfatter, der kegler rundt i genrerne? Det er jo ikke til at skabe et godt og fornuftigt samarbejde, når jeg ikke ved, hvilken vej jeg skal tage.
Den jeg er i gang med nu, er en fiktiv historisk roman i den dystre ende, og her befinder jeg mig faktisk godt. Jeg har fået skrevet 90 sider på kun 2½ måned, og det er vanvittigt meget, samtidig med at jeg stadig har blod på tanden.

Og jeg tror, at det er HER jeg skal være. Det historiske og det let dystre, uden at det går over i horror og gysere, for det har jeg vist ikke evner til (én af de genrer, jeg ikke har fået afprøvet :-)). Det er dem, jeg selv bedst kan lide at læse, så hvorfor har jeg ikke afprøvet at skrive i den genre før?
Tja ... :-)

I hvert fald er jeg nu i fuld gang med min roman, og jeg er glad!! Det føles rigtigt.

Jeg er tilbage!!

Status over 2011

Så blev det sgu nytår igen ... Tænk sig at tiden går så skræmmende hurtigt.

MEN ... i modsætning til de sidste mange år, kan jeg i år melde at jeg i det mindste har færdiggjort en roman. EN HEL ROMAN!

Nøj, det holdt sgu hårdt, og til alle forfatter-kollegaer derude ... et godt råd: Lad være med at få barn OG blive civilt forfremmet på samme tid ved implementeringen af et stort projekt på arbejdspladsen. Ikke nogen god idé!!

Det har kostet blod, sved og tårer at komme derhen, hvor jeg er nu, men NU er jeg fuld af fortrøstning. Jeg har overvundet hurdlen, og i 2011 har jeg ikke blot færdigskrevet en roman, men jeg vandt endnu en novellekonkurrence, der også beviste for mig selv, at kvaliteten måske ikke var forsvundet helt.

Selvfølgelig kræver det nu stadig masser af arbejde at komme ind i gamet igen. Jeg har måttet sande at jeg er sat tilbage til start på mange punkter, men nu er jeg klar til de udfordringer der måtte vise sig.

Jeg har vist skrevet det før, men næste år kan bare komme an!

Og denne gang er der væsentligt mere vægt bag ordene!


PS. Nårhja ... apropos vægt, så skal jeg vist også på slankekur. ;-)