Er julestemningen ved at ramme jer? Det har den mig. :-)
Jeg kunne selvfølgelig godt have ønsket mig noget dryssende hyggelig sne her i juleferien, men sjovt nok ramte julestemningen mig her den anden dag, hvor jeg var oppe i byen og det pissede ned. Det er åbenbart ikke altid sneen, der trigger det. :-)
Hvad foregår der så her på "landstedet"? Tjo, vi har fået lavet os et midlertidigt soveværelse og har i den forbindelse fuldstændig ryddet ud i børneværelset på samme tid. Resultatet blev intet mindre end 3 sække med legetøj og 3½ sække med tøj, der blev kørt ned til Kirkens Korshær, og et børneværelse, der nu er både stort, ryddeligt og overskueligt for Mini-Eiben.
Samtidig med at hele huset så stod på den anden ende og al bohave stod opmagasineret i stuen, mens der blev sorteret, blev presset på arbejdet intensiveret. Vi har RET meget at lave med deadline pr. nytår og efterfølgende årsregnskab, hvor revisionen kommer allerede den 15. januar og forventer at vi er færdige med alt, og jeg kunne mærke presset vokse.
Jeg har ellers været sindssyg god til at holde stressen nede, og har været snotfri i halvandet år (hvilket er ret imponerende, når man tænker på at jeg havde back-to-back forkølelser i min stress-periode), men nu for nylig ramte stress-symptomerne mig med en hammer. Først en mavevirus med ret klamme bivirkninger og efterfølgende en totalt tilstoppet næse.
Ok, så ... got it, stressmonster ... slow down ... så måtte jeg jo tvinge mig selv til at standse op, og hvad der er endnu sværere ... tvinge mig selv til IKKE at tænke på alle de ting, jeg ikke nåede.
Men hey ... succes ... jeg har nu haft ferie i to dage, og hver gang tankerne om noget arbejdsrelateret har ramt mig, har jeg pareret og afvist. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. :-)
I går aftes fik jeg endda kigget lidt på "Djævleblod" som arbejdstitlen er på min nuværende roman, og fik skrevet en hel side (ok, det er ikke meget, men så kom jeg da i gang igen), så nu er jeg forhåbningsfuld igen.
Nu de næste par dage får jeg selvfølgelig ikke tid til at skrive, men bagefter er der stadig juleferie tilbage og måske kan jeg få kastet nogle kapitler af mig. Det kunne være SÅ godt.
Glædelig jul til alle!!
søndag den 22. december 2013
søndag den 8. december 2013
Romanudgivelse - Endelig!!!!
Sidste gang det skete, var i 2007.
Mini-Eiben og Dronning af blod så næsten simultant livets lys, og siden dengang har det godt nok stået sløjt til med romanudgivelserne.
Først med ammehjerne, så med stressnedbrud, som jeg nok må tilstå tog længere tid end amme-hjernen, og derpå en skriveblokering.
Langsomt kæmpede jeg mig tilbage. Fik skrevet en del, men ikke lige noget udgivelsesværdigt, og så fik jeg endelig indfanget nogle muser, som kunne hjælpe mig igennem.
Okay, det skal ikke forklejnes at jeg i den mellemliggende periode har vundet en pris hos Kulturstyrelsen, vundet førstepræmie i en novellekonkurrence, vundet deltagelse i en anden og medvirker i to andre novelleantologier. Hov, det lyder sgu da egentlig også ret flot, når jeg sådan lister det op, men ... det er sgu ikke helt det samme som en roman.
Og endelig, ENDELIG! lykkedes det mig at få skrevet en historie, som jeg selv er ret betaget af.
Den handler om freaks (altså mennesker med fysiske defekter) kontra lægevidenskaben i det tidlige 1800 tal i London.
Og nu ... Forlaget Turbine har sagt ja til at lægge ryg til mine udgydelser!! Tusind tak til dem, for at tro på mit projekt.
Konsulenten som fik historien til vurdering skrev bl.a.:
Nu er romanen så blevet redigeret, bagsideteksten fastlagt, pressemeddelelsen skrevet, og nu venter jeg så på et udkast til en forside. Spændende!!
Udgivelsen er foreløbigt blevet berammet til sensommeren 2014, og jeg glæder mig allerede som et lille barn.
Og for nu lige at blive i stemningen, skal I da lige have bogens themesong en gang til.
Jeg glæææææder mig til 2014! :-)
Mini-Eiben og Dronning af blod så næsten simultant livets lys, og siden dengang har det godt nok stået sløjt til med romanudgivelserne.
Først med ammehjerne, så med stressnedbrud, som jeg nok må tilstå tog længere tid end amme-hjernen, og derpå en skriveblokering.
Langsomt kæmpede jeg mig tilbage. Fik skrevet en del, men ikke lige noget udgivelsesværdigt, og så fik jeg endelig indfanget nogle muser, som kunne hjælpe mig igennem.
Okay, det skal ikke forklejnes at jeg i den mellemliggende periode har vundet en pris hos Kulturstyrelsen, vundet førstepræmie i en novellekonkurrence, vundet deltagelse i en anden og medvirker i to andre novelleantologier. Hov, det lyder sgu da egentlig også ret flot, når jeg sådan lister det op, men ... det er sgu ikke helt det samme som en roman.
Og endelig, ENDELIG! lykkedes det mig at få skrevet en historie, som jeg selv er ret betaget af.
Den handler om freaks (altså mennesker med fysiske defekter) kontra lægevidenskaben i det tidlige 1800 tal i London.
Og nu ... Forlaget Turbine har sagt ja til at lægge ryg til mine udgydelser!! Tusind tak til dem, for at tro på mit projekt.
Konsulenten som fik historien til vurdering skrev bl.a.:
Plottet er godt sat op,
og tempoet er også godt. Emnet er fascinerende, og sproget er flydende og i
orden. Ikke så meget mere at sige: God underholdning med solid morale, der
sagtens kan gøre sig gældende også i nutiden.
Nu er romanen så blevet redigeret, bagsideteksten fastlagt, pressemeddelelsen skrevet, og nu venter jeg så på et udkast til en forside. Spændende!!
Udgivelsen er foreløbigt blevet berammet til sensommeren 2014, og jeg glæder mig allerede som et lille barn.
Og for nu lige at blive i stemningen, skal I da lige have bogens themesong en gang til.
Jeg glæææææder mig til 2014! :-)
mandag den 18. november 2013
Darc Erotica - weehuuuu!
For nogen tid siden blev jeg udfordret af min gode ven, Carina Evytt, til at bryde ud af min normale "comfort zone" og skrive et bidrag til Forlaget Kandors Darc Erotica konkurrence.
Reglerne var simple. Novellen skulle kombinere elementerne erotik og horror, som er en stor genre i USA, men knap så meget herhjemme.
Det var meget grænseoverskridende at skrive den novelle. Jeg skiftevis rødmede og gøs efterhånden som sætningerne skabtes, og under hele forløbet tænkte jeg: skal jeg fortælle nogen, at jeg har begået denne novelle?
Og hvad hvis den endda får en plads i antologien!?
Jeg har før prøvet at folk læste mine noveller/romaner og satte lighedstegn med de fiktive personers gøren og laden og ikke mindst følelser til mig, hvilket ikke er rart. Især fordi de ting man beskriver i sine historier, jo altid er store, voldsomme og dramatiske ting. (Ellers var der vel ikke så meget grund til at fortælle historien).
Men nej, jeg går ikke rundt og har trang til at nedskyde folk, halshugge, hænge eller forgifte folk. Jeg har sikkert også taget livet af folk på andre kreative måder, og nej, det går jeg ikke og drømmer om i min dagligdag. Selv om jeg af og til kan blive frustreret over personer i min omgangskreds, ville jeg dog aldrig gå så langt.
Det samme med det seksuelle ... Jeg har skrevet mange sexscener efterhånden, men nej, det er HELLER ikke mig, jeg beskriver.
Og nu hvor min novelle "Knogler" er blevet udtaget til at deltage i antologien (wehuuu!), skal jeg skynde mig at understrege, at NEJ, det er heller ikke hverken mig eller mine interesser, der bliver beskrevet.
Når det så er sagt, så synes jeg at det er SÅ fedt at blive udtaget.
Tak til Forlaget Kandor. Ikke bare fordi de valgte min novelle til at deltage, men også fordi de sprænger rammerne for genrerne. Det er et godt koncept, bliv ved med det! :-)
Reglerne var simple. Novellen skulle kombinere elementerne erotik og horror, som er en stor genre i USA, men knap så meget herhjemme.
Det var meget grænseoverskridende at skrive den novelle. Jeg skiftevis rødmede og gøs efterhånden som sætningerne skabtes, og under hele forløbet tænkte jeg: skal jeg fortælle nogen, at jeg har begået denne novelle?
Og hvad hvis den endda får en plads i antologien!?
Jeg har før prøvet at folk læste mine noveller/romaner og satte lighedstegn med de fiktive personers gøren og laden og ikke mindst følelser til mig, hvilket ikke er rart. Især fordi de ting man beskriver i sine historier, jo altid er store, voldsomme og dramatiske ting. (Ellers var der vel ikke så meget grund til at fortælle historien).
Men nej, jeg går ikke rundt og har trang til at nedskyde folk, halshugge, hænge eller forgifte folk. Jeg har sikkert også taget livet af folk på andre kreative måder, og nej, det går jeg ikke og drømmer om i min dagligdag. Selv om jeg af og til kan blive frustreret over personer i min omgangskreds, ville jeg dog aldrig gå så langt.
Det samme med det seksuelle ... Jeg har skrevet mange sexscener efterhånden, men nej, det er HELLER ikke mig, jeg beskriver.
Og nu hvor min novelle "Knogler" er blevet udtaget til at deltage i antologien (wehuuu!), skal jeg skynde mig at understrege, at NEJ, det er heller ikke hverken mig eller mine interesser, der bliver beskrevet.
Når det så er sagt, så synes jeg at det er SÅ fedt at blive udtaget.
Tak til Forlaget Kandor. Ikke bare fordi de valgte min novelle til at deltage, men også fordi de sprænger rammerne for genrerne. Det er et godt koncept, bliv ved med det! :-)
tirsdag den 12. november 2013
Historier til drenge II - Drengelitteraturprisen
Igen i år havde Kulturstyrelsen udskrevet en konkurrence for bedste novelle til drenge. En konkurrence som jeg jo var så heldig at vinde sammen med Maria Kjær-Madsen sidste år.
Igen i år deltog jeg i konkurrencen, men blev desværre ikke nomineret.
Det går også nok, stammende takketaler kan man hurtigt få nok af. :-)
Hvad der så er endnu federe er, at jeg igen i år har fået lov til at være med i Tellerups antologi "Historier til drenge".
Det er jeg sammen med mange rigtigt gode forfattere, og jeg glæder mig meget til at læse alle historierne.
Tak til Tellerup for et fremragende initiativ! OG fordi jeg måtte være med i legen. :-)
Igen i år deltog jeg i konkurrencen, men blev desværre ikke nomineret.
Det går også nok, stammende takketaler kan man hurtigt få nok af. :-)
Hvad der så er endnu federe er, at jeg igen i år har fået lov til at være med i Tellerups antologi "Historier til drenge".
Det er jeg sammen med mange rigtigt gode forfattere, og jeg glæder mig meget til at læse alle historierne.
Tak til Tellerup for et fremragende initiativ! OG fordi jeg måtte være med i legen. :-)
søndag den 10. november 2013
BogForum 2013
Ømme fødder, mættet af indtryk, samvær med dejlige forfatterkollegaer og bøger, bøger, bøger ...
En af mine yndlingstraditioner i løbet af året er HELT klart turen ind til Bogforum i København. Vanen tro drog jeg derind med mine gode forfatterkollegaer og skrivebuddies; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.
Sidste år tog vi derind med offentlig transport, men, men, men ... allerede mens vi stod på metrostationen blandt tusind og firetyve mennesker og ventede på metroen, der var forsinket af sporarbejde og inden vi kæmpede os igennem ombygningen af Nørreport Station, havde vi talt om at vi i 2013 ville køre selv. :-)
Det er da også klart at foretrække, især fordi vi i år skulle have en rullestol med til firkløverets baby, Louise, der er lidt dårligt gående for tiden. Ahem ...
Allerede inden bogmessen havde vi haft nogle vilde fantasier om, hvad vi kunne bruge den rullestol til, og den gav da også anledning til megen morskab. ;-)
Det vender jeg lige tilbage til. ;-)
I år havde vi - i modsætning til tidligere år - slet ingen ting vi skulle om fredagen. Det eneste vi havde i tankerne var faktisk at overvære uddelingen af drengelitteraturprisen, som jo (blære blære) sidste år gik til hhv. mig og Maria Kjær-Madsen. I år var ingen af os nominerede, så det var alene for at se om det var nogen vi kendte, der skulle på podiet.
Jeg var dog en kende småforarget over at de slap for både højtlæsning og stammende takkeord. For hulan vi må have gjort det sløjt sidst. ;-)
Men stort tillykke til de tre vindere. Kvinder alle sammen, hvilket egentlig er morsomt, når det er drenge litteratur, der er tale om.
Men at vi ingen planer havde, gjorde så at vi rent faktisk så noget af messen. Okay, kun halvdelen cirka, men det var langt mere end normalt.
Jeg startede med at fise ind og købe Chris Carters bøger, og få dem signeret af ham selv. Min bedre halvdel er helt tosset med dem, og hvad gør man ikke for at glæde ægtefællen? ;-) Forfatteren var så også virkelig sød og charmerende, men noget mindre i virkeligheden end hvad billedet antyder. :-)
Samtidig med at drengelitteraturprisen blev uddelt, blev Tellerups drengenovelle-antologi også udgivet. "Historier for drenge II", som fortjener et helt særskilt blogindlæg. :-)
Efter en hel dag på bogmessen, hvor vi havde talt med rigtig mange gode forfatterkollegaer og kigget i tusind bøger, kørte vi udmattede hen til vores "stam-hotel", hvor vi fik både aftensmad og grineflip. Altså de samtaler vi kan have .... :-)
Lørdag så helt anderledes ud. Først skulle Carina, Pernille og Louise have lavet nogle nye pressefotos. De er jo alle tre Tellerup-forfattere, hvor jeg kun af og til har en gæsteoptræden. Mit nye forlag, vender jeg lige tilbage til, for det fortjener også et særskilt blogindlæg. ;-)
Nåh, tøserne skulle foreviges, og de glamourøse billeder der kommer ud af det, har vi stadig til gode, men jeg er sikker på at de bliver rigtigt gode.
Her får I lige et kig bag kulisserne til en bogmesse. Jow jow ... vi kommer mange fine steder. :-)
Derefter gik det slag i slag. Klokken tolv skulle Louise signere sin debutbog "Oprører", og i dagens anledning var der blevet et virkeligt flot banner med den smukke forside. Jeg tror nok at Louise pønser på at få den gode Dominic (hovedpersonen i bogen) med hjem. Hvad hendes kæreste siger til en mandshøj konkurrent i soveværelset har vi så stadig til gode at se. ;-)
En af mine yndlingstraditioner i løbet af året er HELT klart turen ind til Bogforum i København. Vanen tro drog jeg derind med mine gode forfatterkollegaer og skrivebuddies; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.
Sidste år tog vi derind med offentlig transport, men, men, men ... allerede mens vi stod på metrostationen blandt tusind og firetyve mennesker og ventede på metroen, der var forsinket af sporarbejde og inden vi kæmpede os igennem ombygningen af Nørreport Station, havde vi talt om at vi i 2013 ville køre selv. :-)
Det er da også klart at foretrække, især fordi vi i år skulle have en rullestol med til firkløverets baby, Louise, der er lidt dårligt gående for tiden. Ahem ...
Allerede inden bogmessen havde vi haft nogle vilde fantasier om, hvad vi kunne bruge den rullestol til, og den gav da også anledning til megen morskab. ;-)
Det vender jeg lige tilbage til. ;-)
I år havde vi - i modsætning til tidligere år - slet ingen ting vi skulle om fredagen. Det eneste vi havde i tankerne var faktisk at overvære uddelingen af drengelitteraturprisen, som jo (blære blære) sidste år gik til hhv. mig og Maria Kjær-Madsen. I år var ingen af os nominerede, så det var alene for at se om det var nogen vi kendte, der skulle på podiet.
Jeg var dog en kende småforarget over at de slap for både højtlæsning og stammende takkeord. For hulan vi må have gjort det sløjt sidst. ;-)
Men stort tillykke til de tre vindere. Kvinder alle sammen, hvilket egentlig er morsomt, når det er drenge litteratur, der er tale om.
Men at vi ingen planer havde, gjorde så at vi rent faktisk så noget af messen. Okay, kun halvdelen cirka, men det var langt mere end normalt.
Jeg startede med at fise ind og købe Chris Carters bøger, og få dem signeret af ham selv. Min bedre halvdel er helt tosset med dem, og hvad gør man ikke for at glæde ægtefællen? ;-) Forfatteren var så også virkelig sød og charmerende, men noget mindre i virkeligheden end hvad billedet antyder. :-)
Samtidig med at drengelitteraturprisen blev uddelt, blev Tellerups drengenovelle-antologi også udgivet. "Historier for drenge II", som fortjener et helt særskilt blogindlæg. :-)
Efter en hel dag på bogmessen, hvor vi havde talt med rigtig mange gode forfatterkollegaer og kigget i tusind bøger, kørte vi udmattede hen til vores "stam-hotel", hvor vi fik både aftensmad og grineflip. Altså de samtaler vi kan have .... :-)
Lørdag så helt anderledes ud. Først skulle Carina, Pernille og Louise have lavet nogle nye pressefotos. De er jo alle tre Tellerup-forfattere, hvor jeg kun af og til har en gæsteoptræden. Mit nye forlag, vender jeg lige tilbage til, for det fortjener også et særskilt blogindlæg. ;-)
Nåh, tøserne skulle foreviges, og de glamourøse billeder der kommer ud af det, har vi stadig til gode, men jeg er sikker på at de bliver rigtigt gode.
Her får I lige et kig bag kulisserne til en bogmesse. Jow jow ... vi kommer mange fine steder. :-)
Derefter gik det slag i slag. Klokken tolv skulle Louise signere sin debutbog "Oprører", og i dagens anledning var der blevet et virkeligt flot banner med den smukke forside. Jeg tror nok at Louise pønser på at få den gode Dominic (hovedpersonen i bogen) med hjem. Hvad hendes kæreste siger til en mandshøj konkurrent i soveværelset har vi så stadig til gode at se. ;-)
Klokken tretten skulle jeg mødes med min nye redaktør og klokken fjorten skulle vi have signeret bøger hos Michael Kamp, om er aktuel med "Hospitalet".
Derudover dukkede der en masse forfatterkollegaer op, som vi sludrede med, og det er altså skønt at se folk, som man ellers kun kommunikerer med via internettet. Nogle for første gang, andre har man mødt flere gange.
Så efter at have talt med så mange, indsuget så mange indtryk, haft surrealistiske samtaler med skrivebuddierne, set på tusinde bøger og luret på konkurrenter, er jeg helt blæst oveni i hovedet. Mere end normalt. :-)
Nåh ... jeg lovede vist at vende tilbage angående den kørestol. ;-)
Nu kan det ikke ses på ovenstående billeder, men Louise var dårligt gående, og havde derfor medtaget en rullestol, som jeg fik lov til at skubbe rundt med. På et tidspunkt skulle vi på toilettet, og selvfølgelig tog vi så handicaptoilettet. Nogle privilegier måtte der jo være ved det. ;-)
Ehm ... jeg åbner døren, for SÅ flink er jeg jo, og så giver jeg ellers bare kørestolen et fint lille puf (Og det VAR altså kun et lille puf uanset hvilke historier der kommer til at florere på nettet efterfølgende), og lader Louise trille lige så fint ind på toilettet.
Jeg kunne ikke lade være ... ;-)
Nu håber jeg så bare at hun stadig stoler på mig efter den oplevelse.
For hey ... hun standsede da inden hun nåede toiletkummen. ;-)
mandag den 28. oktober 2013
Vadested ...
Oooh, hvad skal jeg NU gå i gang med? :-)
Jeg har fået omdannet min gamle mytologiske roman Atalanta til ebog, og den har også ramt "hylderne" derude i de virtuelle boghandlere.
Men eehm ... det går ikke forrygende med salget. Eller ... faktisk går det overhovedet ingen vegne.
Jeg tror faktisk ikke jeg har solgt et eneste eksemplar på trods af den latterligt lave pris på 40 kroner, men ok ... jeg har heller ikke reklameret vidt og bredt for den.
Måske gik jeg bare ud fra at genialiteten strømmede ud fra den og direkte ud i tablets/telefoner/pc'er hos folk. ;-)
Men skidt med det ... måske når der sker noget mere på min front, og der kommer lidt mere med mit navn på.
Nåh, jeg havde jo andre planer. Blandt andet at uploade Dronning af blod også, men jeg tror jeg vil vente lidt med det.
Jeg har også to påbegyndte romaner liggende, men der er ingen af dem sådan rigtig taler til mig for tiden.
Måske var det den Darc Erotica novelle, der slog benene væk under mig, for lige nu har jeg slet ikke lyst til noget i den mørkere genre.
Og så er det jo jeg kommer i tanke om at min søster og jeg talte om et børnebogsprojekt.
Gud vide om jeg skulle prøve det engang? Det er da i hvert fald noget andet. :-)
Jeg har fået omdannet min gamle mytologiske roman Atalanta til ebog, og den har også ramt "hylderne" derude i de virtuelle boghandlere.
Men eehm ... det går ikke forrygende med salget. Eller ... faktisk går det overhovedet ingen vegne.
Jeg tror faktisk ikke jeg har solgt et eneste eksemplar på trods af den latterligt lave pris på 40 kroner, men ok ... jeg har heller ikke reklameret vidt og bredt for den.
Måske gik jeg bare ud fra at genialiteten strømmede ud fra den og direkte ud i tablets/telefoner/pc'er hos folk. ;-)
Men skidt med det ... måske når der sker noget mere på min front, og der kommer lidt mere med mit navn på.
Nåh, jeg havde jo andre planer. Blandt andet at uploade Dronning af blod også, men jeg tror jeg vil vente lidt med det.
Jeg har også to påbegyndte romaner liggende, men der er ingen af dem sådan rigtig taler til mig for tiden.
Måske var det den Darc Erotica novelle, der slog benene væk under mig, for lige nu har jeg slet ikke lyst til noget i den mørkere genre.
Og så er det jo jeg kommer i tanke om at min søster og jeg talte om et børnebogsprojekt.
Gud vide om jeg skulle prøve det engang? Det er da i hvert fald noget andet. :-)
mandag den 14. oktober 2013
Stædig som en karriolerhest
Det med følelser er noget sært noget.
Nogle gange får man nogle slag, som føles som en knytnæve lige i mellemgulvet (uden at jeg har noget forstand på hvordan det føles), og hvor det kan føles umuligt at rejse sig igen.
Andre gange er man så jublende lykkelig at man render rundt med armene højt hævede og bare har lyst til at juble som en fodboldspiller, der har scoret det afgørende mål.
Her i onsdags fik jeg lige en tur op og ned af den emotionelle rutsjebane.
Om morgenen fik jeg en mail, der fik mig til at springe op fra kontorstolen på mit brødjob som bogholder. Jeg havde lyst til at råbe HELL YEAH! men nøjedes med at hviske det, for ... jeg var jo trods alt på arbejde. ;-)
Jeg gjorde det næstbedste, skrev fluks til mine skrivebuddies og ventede så i åndeløs spænding til de kunne juble sammen med mig.
Nu vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad det gik ud på, men det vender jeg helt klart tilbage med.
Ganske få timer senere var der noget under opsejling på jobbet. Vi fik besøg af den øverste ledelse, temmelig uventet, hvad der jo aldrig er gode tegn, og mine bange anelser blev til fulde indfriet.
Min direktør, som jeg altid har sat utrolig højt, og som jeg altid har beundret for mange forskellige kvaliteter, blev "gået".
Jeg havde endda forventet det, da ... nåh, det må jeg hellere lade være med at udbasunere på et offentligt sted. Men da jeg virkelig, virkelig godt kan lide manden og nærer den største respekt for ham, så var det en følelsesmæssig mavepuster af rang. Derudover er der også en del usikkerhed forbundet med vores nærmeste fremtid.
Når jeg får et slag, skal jeg - som alle andre også - lige have en rum tid til at fordøje smerten. Selvfølgelig skal man det. Men som dagene gik (torsdag og fredag), kunne jeg se at vi håndterer tingene på forskellige måder. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre bliver apatiske, men ikke jeg.
Måske er det en del af min personlighed, eller måske er det fordi man som forfatter er vant til at få afslag, som også virkelig kan være mavepustere, men når jeg møder modgang, bliver jeg stædig.
Fandens stædig. Og trodsig. Trodsig ad helvede til.
Jeg bliver vred og progressiv. Og jeg kæmper. De skal fandeme ikke få mig ned med nakken.
Hvad vil jeg så med mit indlæg?
Ud over at få luft for det, der rører sig i mig, er det måske også et råd til forfattere. Både de udgivne og de succesfulde ... Vi får mavepustere. Afslag, dårlige anmeldelser, dårlige lektørudtalelser. Og det er netop hårde slag fordi vores bøger er en del af os selv.
Men det kan ikke nytte.
Stand up and fight!
Nogle gange får man nogle slag, som føles som en knytnæve lige i mellemgulvet (uden at jeg har noget forstand på hvordan det føles), og hvor det kan føles umuligt at rejse sig igen.
Andre gange er man så jublende lykkelig at man render rundt med armene højt hævede og bare har lyst til at juble som en fodboldspiller, der har scoret det afgørende mål.
Her i onsdags fik jeg lige en tur op og ned af den emotionelle rutsjebane.
Om morgenen fik jeg en mail, der fik mig til at springe op fra kontorstolen på mit brødjob som bogholder. Jeg havde lyst til at råbe HELL YEAH! men nøjedes med at hviske det, for ... jeg var jo trods alt på arbejde. ;-)
Jeg gjorde det næstbedste, skrev fluks til mine skrivebuddies og ventede så i åndeløs spænding til de kunne juble sammen med mig.
Nu vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad det gik ud på, men det vender jeg helt klart tilbage med.
Ganske få timer senere var der noget under opsejling på jobbet. Vi fik besøg af den øverste ledelse, temmelig uventet, hvad der jo aldrig er gode tegn, og mine bange anelser blev til fulde indfriet.
Min direktør, som jeg altid har sat utrolig højt, og som jeg altid har beundret for mange forskellige kvaliteter, blev "gået".
Jeg havde endda forventet det, da ... nåh, det må jeg hellere lade være med at udbasunere på et offentligt sted. Men da jeg virkelig, virkelig godt kan lide manden og nærer den største respekt for ham, så var det en følelsesmæssig mavepuster af rang. Derudover er der også en del usikkerhed forbundet med vores nærmeste fremtid.
Når jeg får et slag, skal jeg - som alle andre også - lige have en rum tid til at fordøje smerten. Selvfølgelig skal man det. Men som dagene gik (torsdag og fredag), kunne jeg se at vi håndterer tingene på forskellige måder. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre bliver apatiske, men ikke jeg.
Måske er det en del af min personlighed, eller måske er det fordi man som forfatter er vant til at få afslag, som også virkelig kan være mavepustere, men når jeg møder modgang, bliver jeg stædig.
Fandens stædig. Og trodsig. Trodsig ad helvede til.
Jeg bliver vred og progressiv. Og jeg kæmper. De skal fandeme ikke få mig ned med nakken.
Hvad vil jeg så med mit indlæg?
Ud over at få luft for det, der rører sig i mig, er det måske også et råd til forfattere. Både de udgivne og de succesfulde ... Vi får mavepustere. Afslag, dårlige anmeldelser, dårlige lektørudtalelser. Og det er netop hårde slag fordi vores bøger er en del af os selv.
Men det kan ikke nytte.
Stand up and fight!
Abonner på:
Opslag (Atom)