Arbejdspladsen

Nogle af mine forfatter kollegaer diskuterede arbejdssteder forleden. Hvor er det vi forfattere sidder og skaber liv, drømme og historier?

Den romantiske idé om et hvidkalket tårnværelse har vi vel alle på en eller anden måde. En udsigt ud over bølgende kornmarker eller et frådende Vesterhav.
Men sådan er det vel for de færreste af os.
Jeg kan fx se et hjørne af en vildtvoksende brakmark, et birketræ og et stykke af den stille landevej, der bugter sig om vores hus. Der er ikke voldsomt meget idyl over det bortset fra de harer der løber over vejen. Alle motionsløberne har i hvert fald ikke voldsom idyllisk værdi.

Nedenfor ser I mit ydmyge skrivehjørne. For et par år siden flyttede vi til et lille landbrug, som er ... lad os bare kalde det renoveringsværdigt. :-)
Mit bibliotek incl arbejdsplads har jeg endnu til gode, så jeg har taget mig et hjørne af dagligstuen. Her sidder jeg med min bærbare og ikke mindst mine ørebøffer, så jeg kravle ind i mig selv.

På væggen hænger der lige nu en ret atypisk udsmykning af en normal dagligstue. Det er ikke ligefrem Claude Monets åkander eller moderne kunst der pryder vores vægge. Det er et kort over London anno 1818 med små markeringer af diverse værtshuse, kirker og kirkegårde, som er interessante for min historie.

På den bærbare ligger den fagbog jeg er ved at læse (og mærke): "Murder and Grave Robbery in 1830's London". Der er usandsynligt mange "lækre" detaljer i den.

Sgu godt at jeg ikke bor sammen med én, der insisterer på at bo i BoBedre-stil. ;-)