Ny anmeldelse - gammel bog

For nylig blev jeg interviewet af Xanadues Imagination omkring det at skrive.
Det er sørme lang tid siden jeg sidst er blevet interviewet, så det var helt uvant at svare på spørgsmål om én selv. Nu var det her så heldigvis på skrift. For ... jeg gør mig sgu nok bedst på skrift. ;-)

I samme forbindelse ville Lene aka Xanadue læse Atalanta - I gudindens skygge, som jo efterhånden har nogle år på bagen.
Men det gør jo heldigvis ikke så meget, for historien i sig selv udspillede sig jo omkring år 1100 før vores tidsregning, og har da alligevel holdt helt op til i dag. Der var altså nogle kvaliteter i de gamle sagn, som man bare ikke kommer udenom.

Nu vidste jeg denne anmeldelse ville komme, og det er altid med bæven og neglebidning. Vil læseren kunne lide den? Er det noget hø? Bliver den forstået rigtigt?
Det der med at bogen skal leve sit eget liv og skal kunne stå på egne ben, er meget godt og fint, men derfor kan man da godt være nervøs alligevel. ;-)

Heldigvis lader det til at Lene aka Xanadue kunne lide min "lille" 500-siders fortælling om Atalanta, og det gør mig da bare blød om hjertet.

Der findes ikke nogen større ære end at være så spændende, at "man" bliver taget med på toilettet. ;-)

Og helt ærligt ... prøv lige at se billedet på hendes blog. Ser bogen ikke bare vildt slidt ud? Er der virkelig så mange, der har lånt min lille bog?
Seeejt! :-)

Læs anmeldelsen her.