Jeg har tidligere fortalt om min post-it metode, og også uploadet billeder af mine indpakningspapir seancer. :-)
Da jeg planlagde romanen London havde jeg næsten det hele på plads: Jeg fik klarlagt alles skæbner, alles handlinger og romanens hovedplot.
Men ... så sker der jo det, der så ofte sker. Når først personerne slippes løs i dokumentet, så flintrer de rundt og laver alt muligt andet end det de havde fået besked på.
Eller ... de laver måske ikke alt muligt andet, men de bliver jo pludselig levende og har mental bagage med sig, som jeg ikke kendte, da jeg lavede sceneoversigten.
Jeg ved faktisk ikke om det er godt eller skidt. På den ene side burde jeg måske holde mine personer i kortere snor og bare tvinge dem til at gøre hvad jeg siger, men på den anden side er det også rart at se dem udfolde sig for mine øjne.
Min egen teori er, at det gør personerne mere levende for læseren (ja, også for forfatteren jo), men det har så den ulempe at nu, hvor jeg er 190 sider inde i romanen, så har jeg pludselig en masse mental bagage, jeg skal have fulgt op på.
Ligeledes har jeg også undervejs haft mange tanker om nogle ting, jeg gerne ville fylde på historien, og som ligger lige til højrebenet, men som roder puslespilsbrikkerne noget sammen.
Så nu har jeg besluttet mig til at lave en midtvejsstatus (ikke at romanen bliver 400 sider!).
Jeg må have fat i mit indpakningspapir, mine post-its og mine forskellige farve tuscher, så jeg lige kan få bundet alle tråde sammen og være sikker på at få det hele med.
Sååååehh ... jeg må nok hellere få manden overbevist om at det igen er en god idé at udsmykke væggene i stuen med gavepapir. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar