mandag den 8. oktober 2012

People are strange


Jeg har fået en theme song til min nuværende roman London (arbejdstitel). Det er ikke fordi jeg har gået og ledt efter én specifikt, men da jeg skriver om nogle meget aparte personligheder og samfundets udstødte, så kunne det ikke være andre end The Doors' "People are Strange".
Fantastisk sang!



Og her ville jeg så gerne have fortalt en masse om min bog, men da jeg nu lige var på youtube alligevel, kom jeg i tanke om hvor jeg havde hørt sangen for første gang.

Kan I huske denne version:


Hvor var/er det bare en fantastisk film! Og jeg udbrød endda et piget fnis, da jeg læste topkommentaren: "Twilight is the Justin Bieber of vampire films". Smukt. :-)

Jeg husker stadig, hvor jeg var, da jeg så den for første gang. Det var i teenagetiden og vi var samlet en masse tøser. Vi så den selvfølgelig under mange hvin og fnis, og da den var færdig, spurgte min daværende veninde, om jeg ikke ville gå med hende på toilettet, da hun var en smule skræmt.
Det gjorde jeg, opofrende, som jeg er. ;-)
Da vi åbnede døren igen, havde de resterende tøser forsamlet sig uden for døren, og skreg et kollektivt BØH!! i hovedet på os, da vi åbnede døren.
Ok, indrømmet. Jeg blev forskrækket, men min veninde blev så chokeret at hun brød grædende samme.

Du store, hvor var det morsomt. Nok ikke for Hanne, men hun er vist kommet over det siden. :-)

Og filmen er i øvrigt stadig fremragende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar