En noget mere lunken af slagsen, men stadig en flot, fyldig og detaljeret anmeldelse, med i øvrigt nogle ret lækre billeder.
Det er Boghylden, der har haft fingre i min bog, og anmeldelsen kan læses her.
Det pudsige er at jeg læste dernedad og følte mig lidt som drengen på billedet herunder, indtil jeg kom til slutningen af indlægget:
Til gengæld må jeg rose Eibes måde at slutte af på. Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget, for det ville unægtelig være ærgerligt, men hvis persongalleriet forekommer en smule uoriginalt og forudsigeligt, er slutningen i hvert fald alt andet. Eibe tager nogle chancer, som næsten er King-Bachman-værdige, og det tager jeg hatten af for. Hvis du en dag samler bogen op og, modsat mig, får et forhold til personerne, lever dig ind i deres historie, vil jeg umiddelbart tro, at slutningen vil efterlade dig åndeløs.
Så I lige det?
... som næsten er King-Bachmann-værdige.
Den kommer jeg til at leve på længe. ;-)
Hav en god weekend derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar