Der er mange ting, der er vigtige ved et forfatterskab.
Der er de gode ideer, inspirationen, håndværket, ihærdigheden, tålmodigheden og meget andet.
Men noget af det, som fylder virkelig meget i mit forfatterliv, er mine betalæsere.
Selvfølgelig fordi det er enormt vigtigt at få andre øjne på ens historie og få noget konstruktivt kritik, man kan arbejde videre ud fra, men også fordi man til gengæld yder betalæsning for dem, og forhåbentligt kan gengælde.
At være betalæser er en svær og delikat sag. Det handler jo ikke bare om at dissekere et værk teknisk, men også at være konstruktiv og opmuntrende når det behøves.
Det er også sin sag at modtage kritik. Ens historie er som ens baby, og når andre så kommer og siger "naaah, duer ikke!" så skal man også kunne tage det. Især hvis det bliver leveret på en fornuftig måde.
Det kan nogle gange tage ÅR om at udvikle gode betalæservenskaber, for det handler også i høj grad om kemi.
Hvad VI gør i vores lille betalæsergruppe er ... og her begynder smilet allerede at brede sig i mit ansigt ... ikke bare at give konstruktiv kritik, fortælle når sætninger klumper eller ord der gentager sig osv osv.
Vi har stemningskommentarer. Og jeg ELSKER dem ... Det er dem, der er allerbedst, for her får vi at vide hvad læseren tænker og føler i de givne situationer.
Det kan kun anbefales til alle dem, der måtte læse det her, og betalæser for andre.
Nu har jeg jo gennemgået min Fie-bog, og jeg vil ikke snyde jer for nogle af de underholdende kommentarer, jeg har fået undervejs.
Betalæser 1:
"Fnis. Åh gud, jeg fniser, men det er jo sygt!"
"Ørle"
"Det er stadig rigtig godt. Frygtelig, smerteligt godt."
"Nååårh"
Betalæser 2:
"Gaaah, man har lyst til at labbe hende én!"
"Åh, fuck. Hun kan da rende og hoppe"
"Fuck, fuck, fuck, det er ikke godt."
"Jeg ørler lige lidt"
"Med risiko for at gentage mig selv: NURH!"
Betalæser 3:
"Nooooo! Du har planer om at begynde at myrde heste igen, ikke??? Du ved, at jeg hader når du myrder heste."
"Aaah, bliver helt bløpper her."
"Skærer tænder"
Åååh, det kan jeg sjovt nok næsten ikke tage. Han smitter gør han!
Det gør det ikke bare underholdende at få sin tekst tilbage, men gør nok også at de mere spydige kommentarer glider lidt lettere ned.
Som når jeg fx kludrer i en tekst og laver en forkert ordstilling, og får bemærkningen:
"Yoda, her du er?"
eller laver en tanketorsk med:
"Bruserens stråler ramte badekarret med en brusende lyd", hvorpå betalæseren skriver:
"Virkelig? Med en brusende lyd? En bruser? Fni-is."
"Virkelig? Med en brusende lyd? En bruser? Fni-is."
Eller har et overforbrug af ordet "jo", og derpå får kaldt bogen "JoJo-Fie".
Men det gør det så meget lettere at sluge kritik, når man får den serveret på den måde. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar