Helt almindelig mandag ...

Så blev det mandag igen, og jeg må hellere opdatere her, hvis jeg skal undgå spydige kommentarer fra visse medforfattere. ;-)

Min kommende roman om den franske revolution - som jeg virkelig, virkelig bør finde en god titel til inden længe - er ikke lige skudt så hårdt i gang, som jeg havde håbet på. Jeg har skrevet prologen og den første scene, men den er jeg faktisk ikke engang helt tilfreds med.
Da jeg startede scenen med den ene hovedperson, blev jeg umiddelbart lidt forbavset over den tone han lagde for dagen, men accepterede det. Mine personers personligheder kommer sjovt nok altid af sig selv. Jeg har måske nok en idé om hvordan de skal være, men ofte drejer de en smule og bliver anderledes.
Jeg burde måske blive irriteret over det, men faktisk er det jo bare skønt. Personerne bliver levende mellem "hænderne på mig", og der er en ret fed fornemmelse.

Derudover har min søster og jeg genåbnet en gammel snak om at lave nogle billedbøger sammen. Hun er jo en fremragende kunstmaler og grafiker, så det vil glæde mig. Men om jeg rent faktisk KAN arbejde sammen med nogen, vil vise sig. :-)

Og lige om lidt banker sommerferien på døren. Vi skal ikke noget, så jeg håber på en masse skriveaftner hvor jeg kan hænge ud sammen med mine nye franske venner. :-)

Øh bøøøh og masser af undskyldninger ...

Jeg blev i dag gjort opmærksom på af en kær veninde at det faktisk var en hel måned siden, jeg sidst havde opdateret min blog. At hun så formentlig er min eneste læser, og den eneste, der har bemærket det, er så lige meget.
Jeg må hellere se at komme i gang. ;-)

Nåh, hvad foretog jeg mig i juni ...?

I starten af juni fik jeg skippet min omskrivning/redigering/tilføjelse af Freaks af sted til et forlag. Så her venter jeg med bæven på dommen. Jeg forventer selvfølgelig ikke at høre noget på denne side af august, så det har jeg skudt langt ud af hjernen. Eller ... jeg lader i hvert fald som om. ;-)

Bagefter fik jeg pludselig travlt med mit bidrag til Drengelitteraturkonkurrencen. Den havde deadline 13. juni, så der var ikke meget tid tilbage. Jeg må jo selvfølgelig ikke afsløre noget som helst om hverken emne eller handling, men jeg håber selvfølgelig at den falder i komiteens smag.

Hvad lavede jeg så ...? Jo, jeg susede rundt på alskens mærkelige hjemmesider for at blive inspireret til min kommende roman. Jeg håber aldrig jeg kommer i PET's søgelys, for det er godt nok meget mærkeligt jeg søger på ind imellem.
Anyway ... jeg fandt en historisk person, der var virkelig interessant. Så byggede jeg en hel masse historie i mit hoved, sparrede med en forfatterkollega og endte med "den hele masse historie" i stedet for den virkelige person. ;-)

Min kommende roman kommer til at foregå i Paris før og under den franske revolution, og da jeg endnu ikke har fundet en titel, må arbejdstitlen bare være Frankrig. Resten kommer nok til mig.

Nu har jeg så lavet en sceneoversigt og en synops over historien, og så er det vist bare at rubbe i gang. :-)
Og det er jeg faktisk også. I går aftes fik jeg skrevet prologen. Hele 166 ord, og det føles skøønt!
Lige nu mangler jeg stadig at "føle" mine personer, men jeg er sikker på at de skal komme. Det kommer såmænd nok i sådan en grad at de render af sted med historien og bliver levende for mig. Det plejer de at gøre, de hundehoveder.
Men jeg elsker dem jo alligevel. :-)

Nårhja, og så var familien og jeg en tur i Italien. En hel uge nød vi det semigode vejr, en hulens masse pasta (elsker italiensk mad) og slappede af i hinandens selskab uden at myrde hinanden. Det må siges at være en succes.
Jeg havde endda taget en skrivebog med, men den blev aldrig brugt, så det må jo have betydet at jeg virkelig har slappet af.

Frihed ...

Der har været stille fra min kant et stykke tid.
Jeg har været dybt optaget af at redigere Freaks, der jo lige skulle rettes til med nogle ekstra scener, som kunne give romanen balance igen. Nu er den så skippet af sted til forlag, og så afventer jeg jo deres dom med tilbageholdt åndedræt.

Eller ... måske ikke helt, for jeg regner ikke med at høre noget på denne side af sommerferien, og så ville jeg jo blive gasblå i ansigtet. :-)

Og så har jeg fået skrevet mit bidrag til årets drengelitteraturkonkurrence udskrevet af Kulturstyrelsen. Sidste år var jeg jo så heldig at være del/medvinder af førstepladsen og derfor begyndte jeg pludselig at lægge et ret stort pres på mig selv. Hvordan kunne jeg få så helstøbt en historie som sidste år uden at plagiere mig selv?
Det virkede faktisk ret hæmmende så til sidst måtte jeg bare indse at jeg ville skrive et bidrag, og så måtte det jo bare være så godt som det nu kunne være.
Jeg forventer mig ingenting i år, men nu er jeg da med.
Ikke at det er noget hø, jeg har skrevet (synes jeg da ikke selv), men helt undslippe forventningspresset kunne jeg nok ikke.

Så nu hvor den er sendt af sted også, så er jeg faktisk fri. Lige nu kan jeg lave hvad jeg vil, og mulighederne er uendelige. Der er så mange ting, jeg gerne vil skrive om, så mange områder og emner der kunne blive til gode bøger. Men hvad skal man dog gribe fat i?
Jeg er ikke så god til ikke at skrive på noget. Jeg bliver rastløs og irritabel, så jeg skal snart have fundet mig et nyt emne.
Jeg kunne jo omskrive Colosseum, som jeg egentlig har besluttet mig til skal have en helt anden handling. Eller fortsætte med den netop påbegyndte roman Heksejagt, men den føler jeg vist ikke rigtig for lige for tiden.

Det positive er så at jeg kan nørde rundt på alskens mystiske hjemmesider og læse spændende, mystisk og mærkelige information, og pludselig er der nok noget inspiration der kortslutter. Det er bare et spørgsmål om tid. :-)

De selvretfærdige og status

Jeg hørte en kommentar i dag. En af de der kommentarer, som jeg virkelig ikke kan fordrage.
"Hvis jeg ser en fed person spise en is, får jeg kvalme."

Jeg får altid lyst til at spørge, hvad i alverden det kommer vedkommende ved. Vedkommende ved jo ikke om den person under sig selv den softice én eneste gang om året og ellers nægter sig selv meget andet. Det kan jo være en sygdom, der ligger til grund for overvægten. Og selv om det ikke er ...
Om den person så spiser fire is dagligt, 365 dage om året, indtager alle måltider på McDonalds, ryger som en skorsten ind i mellem og aldrig dyrker noget motion ... hvad så?
Hvad kommer det vedkommende ved?

Hvad er det egentlig for en verden, et samfund vi befinder os i, når det på den måde er i orden at se ned på mennesker, der ikke er som standarden?
Jeg bliver så træt ...
Burde man ikke kunne acceptere forskelligheder? Eller er sundhedsfanatikerne blevet vor tids selvretfærdige?

Pyha. Nåh, jeg gider ikke bruge energi på den slags mennesker. Det er livet sgu for kort tid.

Status.

Jeg har været fraværende fra bloggen et stykke tid. Det skyldes ikke uvilje, men for det første læser jeg Isfolkets saga, hvilket er en genial måde at fylde ord ind i hovedet på. Alt det kan der læses mere om på min bogblog.
Men for det andet har jeg været meget fokuseret på min redigering af Freaks. Efter at have fået den på afstand og efter jeg havde fået noget konstruktiv kritik på den, måtte jeg erkende at kritikken var korrekt. Der var ikke nogen korrekt balance i romanen, og det var faktisk godt spottet, for halvvejs i romanen skiftede jeg en smule spor. Man tror ikke det kan ses, men det kan det. I hvert fald for trænede øjne.

Jeg gjorde så simpelthen det at jeg gav hver en synsvinkel en farve, og efter at have lavet en sceneoversigt med farver, kunne jeg pludselig klart se hvor vægten lå. Det har jeg så ændret på, ved at lave flere scener med den vægt, jeg ønskede og nu er den så omsider færdig. Igen. ;-)

Nu må vi så se, hvad man så siger til den. Jeg håber den kan gå an. :-)

Og så er det vist på høje tid at jeg får skrevet et bidrag til drengelitteraturkonkurrencen, som Kulturstyrelsen igen har udskrevet.
Sidste år deltog jeg på falderebet. Jeg havde egentlig slet ikke tænkt mig at deltage, men så opdagede jeg at man måtte skrive historisk, og da jeg på det tidspunkt arbejdede med Colosseum måtte jeg jo naturligvis hurtigt skrive en novelle om gladiatorer.
Jeg må jo også tilstå at den blev skrevet på to aftner. Det lyder lidt blæret, men sandt er det.
Jeg sendte den ind og regnede ikke mere med den, men så gik den sgu hen og vandt.

Men for hunne da ... det kan jeg jo ikke gøre i år. For det første fordi jeg selv har en større forventning til mit bidrag, og for det andet fordi jeg jo mener at jeg skal være mindst lige så genial som sidst, uden at kopiere mig selv.
Det gør så at jeg lægger et for stort pres på mig selv, så lige nu er jeg så nået til den erkendelse at jeg vist ikke skal gøre mig nogen forhåbninger til en placering.

Måske det kan hjælpe på genialiteten. ;-)

Afhængighed

Jeg er blevet nyhedsfreak.

Og det siger jeg med støn og et suk, for det er sgu da noget træls noget at blive afhængig af. Dagligt bliver overskrifterne på hhv. Politiken, Berlingske, BT, Ekstrabladet og Jyllandsposten lige skimmet for at se om der skulle være sket noget i verden eller Danmark, som jeg simpelthen bare må vide.

Som jeg vist har nævnt før har jeg også læst på en masse debatsider, hvor jeg er blevet chokeret over den tone og negativitet, der præger debattørernes livssyn. Folks måde at kommunikere med hinanden på er både grov og nedladende, og de sviner rask væk folk til, hvis de ikke lige har samme mening som en selv.

Det skrev jeg vist om allerede for nogle uger siden, men så var der en artikel for nylig, som forhåbentlig er den, der vil rive mig ud af mit misbrug.
Og nu vil jeg så ikke lige bruge energi på at lede efter den, for så sidder jeg fast i miseren igen. ;-)

Men den handlede om at man blev negativ, pessimistisk og fik sortsyn, hvis man læste for mange nyheder. Ikke kun fordi overskrifterne er så abrupte og at en avisartikel sjældent er særlig dybsindig eller indholdsrig, men fordi vel mængden af dårligdom virker deprimerende på mig.

Så nu er jeg på afvænning. Jeg gider ikke have verdens problemer lagt på mine skuldre, brokke over regeringens løftebrud eller få ondt i sjælen, når jeg læser om et eller andet barn, der er kommet til skade.
Nu må det være nok.

Jeg kan ikke bruge al den ondskab til noget, hvis jeg selv skal lave nogle modbydelige scener i mine bøger. Så bliver det simpelthen for meget.

Så ... det må blive en kold tyrker, og så se at få redigeret det sidste. Jeg mangler jo ikke ret meget for fanden!

Rub i gang, kvinde! :-)

Hulubulu ...

Jeg er her skam endnu.

Der har været stille på fra min kant, men det skyldes altså ikke at jeg er gået totalt under jorden.

For det første er jeg ... gulp ... fyldt 40 år. Ikke at jeg er røget i en krise, men man har da gjort sig nogle tanker. Har man nået det man troede man ville?
Noget af det ja, faktisk en større del, så det er ret ok, men det mål jeg havde med at kunne leve af at skrive har jeg så langt fra nået.
Måske det passer med pensionsalderen. ;-)

Bortset fra det har jeg - som man kan se på bogbloggen - brugt en del tid på at læse Isfolket. Min gode ven Carina Evytt har det motto, at hvis der skal ord ud, skal der også ord ind. Og det tror jeg på. Jeg skriver altid mest i de perioder, hvor jeg læser meget.
Så lige nu er jeg ved at få ordlageret fyldt op med de bøger, der måske har betydet allermest for mig i hele mit liv.
Utroligt nok, når det jo er en ugebladsforfatter der har skrevet en delvis pladderromantisk serie. Men den rummer så utroligt meget. Både historisk, mytologisk og menneskeligt.
Det er 9. gang jeg læser den, men jeg elsker den stadig.

Angående Freaks, så skrider det også fremad. Jeg har fået tilføjet nogle scener, så vægten i historien bliver mere ligeligt fordelt. Jeg havde startet romanen med vægt på én del, og afsluttede den med vægt på en anden del. Det kunne ses, og derfor prøver jeg nu at fordele vægten, så den ikke tipper længere.
Derudover skal jeg have arbejdet med slutningen og ellers lige rettet de ting, som jeg selv har noteret mig i mit print. Men det begynder faktisk at lysne. Pludselig kan jeg se at jeg vist ikke mangler så forfærdelig mange scener, så hey, måske når jeg det alligevel inden sommerferien. ;-)

Og så er der jo dukket to novellekonkurrencer op. En darc erotica konkurrence hos forlaget Kandor og så drengelitteraturnovellekonkurrencen, som Kulturstyrelsen står for.
Jeg skal lige have fundet på nogle geniale ideer til begge.

Så nej, jeg er ikke forsvundet, bare lidt mere stille... :-)

Overspringshandlinger og input af ord

Jeg er så små godt ved at komme i gang igen. Det har holdt hårdt, men åbenbart havde jeg et behov for at lave absolut ingenting i skammelig lang tid.
Det er pænt træls.

I stedet for at være fornuftig og arbejde med Freaks har jeg brugt tiden på ligegyldige online spil og ikke mindst få mig opdateret på nyheder og politik i særdeleshed. Noget jeg normalt bruger utrolig lidt tid på.
Jeg har så surfet rundt mellem de forskellige avisers debatsektioner og er også endt på Facebook siderne for diverse politikere, og hold nu kæft ... jeg er dybt forarget og chokeret.
Den måde folk omtaler og tiltaler hinanden og ikke mindst politikerne på, er jo mildest talt skræmmende. Grimt i bedste fald, og direkte ondskabsfuldt og modbydeligt i værste.
Tænk sig, at man mener man kan tillade sig at tilsvine andre mennesker på den måde?
Har I set det?
Jeg er faktisk rystet.

En ting er at man ikke bryder sig om den politik der bliver ført. Uanset om man tilhører rød eller blå stue. En anden ting er selvfølgelig den mængde af misinformationer af de vælgere, der nu har stemt på den nuværende regering. Man kan forstå deres frustrationer. I det hele taget er der vist pænt meget at være utilfreds med for tiden.
Men berettiger det til sådan et perfidt sprog? Tilsvining af personer? Og jeg havde nær skrevet offentlige, men man skal sgu tale ordentligt uanset om det er politikere eller almindelige mennesker man taler om/til.

Nåh, det var vist bare et surt opstød. :-)

I mellemtiden har jeg så også gjort noget for sparke gang i mit eget skriveri igen. Min gode ven Carina Evytt har det ordsprog: For at der skal komme ord ud, må der ord ind.
Og det er ganske vist. Jeg har læst ufattelig lidt her i foråret, og det har jeg nu valgt at råde bod på.

Så! Nu er jeg gået i gang med Isfolket af Margit Sandemo. 47 bøger om en slægt der kæmper mod en forbandelse, som deres stamfader i 1200 tallet har lagt på dem.
Jeg ved ikke hvad der er med de bøger, men de giver mig altid lyst til at skrive. Der er så ufattelig meget i dem, og jeg stor-elsker dem.
Det er så ... *host* ... 9. gang jeg læser dem. :-)