Ak ja, endnu et år er gået og både dronningen og jeg har forøget vores alder. Der står nu 36 på mit kørekort.
Endnu er det for tidligt til at jeg vil gå i panik over det, og hvis jeg kender mig ret, tror jeg slet ikke at jeg vil gøre det.
Hvorfor skulle jeg det? Der er ikke særlig meget at gøre ved det alligevel. :-)
Som sædvanlig kan jeg beklage mig over at jeg ikke har fået opdateret hjemmesiden. Jeg tænker ofte på at jeg gerne ville bruge den som en bloglignende ting, så jeg kunne få afløb for de forskellige ting jeg af og til tumler med. Men det bliver aldrig til noget.
I stedet må jeg nøjes med en opdatering af og til.
Og hvordan er foråret så gået?
Den opmærksomme læser vil vide at jeg sidste gang jublede over at jeg var færdig med både eventyr og min roman ”Dødens Fødsel”.
Eventyrene … ak ja. Det er en sørgelig historie. Forlaget, som skulle udgive mine eventyr, har mærket krisen kradse og kan derfor ikke bekoste en udgivelse lige nu.
Det forstår jeg godt. Eventyr er en nicheproduktion og bøger er desværre en luksusvare, som ofte bliver krisernes første offer.
På den anden side er det brandærgerligt at jeg har spildt et helt år på at skrive dem – med meget blod og mange salte tårer – for de var ikke nemme at få ud af ærmet.
Jeg må nok erkende at bundne opgaver simpelthen ikke ligger til mig. Jeg vil skrive det jeg brænder for, og deadlines på den måde er ikke mig. (Det var nok meget godt at jeg ikke valgte at blive journalist alligevel ;-))
Men det er så det. Hvis forlaget får midler til det, vil de udgive dem, så det er jo bare at afvente og se.
Hvad angår ”Dødens Fødsel” er den til vurdering hos forlaget lige for tiden, og jeg får formentlig snart svar, så den vil jeg slet ikke begynde at tale om.
Men jeg er nu spændt på den.
Sidste gang var jeg også i gang med en novellesamling, som virkelig morede mig. Paranoid som jeg er, vil jeg selvfølgelig ikke ind på hvad temaet er for samlingen, men som sagt hyggede jeg mig med den, hvilket jeg håber, afspejler sig i den.
Den er så ganske vist lagt lidt på is for tiden, for jeg har ENDELIG fået lyst til og mod på at begynde på min roman, der skal fortælle om næste led i den ptolemæiske slægt. En slags efterfølger til ”Dronning af blod”. Ganske vist med helt andre personer (selv om nogle af dem også er med her), men den slægt er … lad os bare sige vanvittig.
Så det hygger jeg mig med, og det skrider faktisk pænt fremad, selv om mit arbejde ofte tager beslag på min fritid.
Og skal jeg komme ind på det personlige plan, så er det vel netop mit civile arbejde, der har kostet flest ressourcer i det forgangne år. Jeg har haft fysiske og psykiske symptomer på stress, så jeg må hele tiden minde mig selv om, hvad der er vigtigt her i livet. Og det er altså for kort til et sammenbrud på grund af noget så uvæsentligt som arbejde.
Hvem der dog bare kunne leve af at skrive …………………………..
onsdag den 15. april 2009
onsdag den 14. januar 2009
Det nye år
Ja, der er vel ikke noget at sige til det …
Nu kender jeg faktisk ikke besøgstallet her på siden (burde jeg tjekke sådan noget?), men hvis det er dalende, er der ikke noget at sige til det.
Jeg har ikke opdateret siden her siden august, og det er altså pinligt længe.
Min primære undskyldning er uden tvivl mit civile arbejde, hvor jeg har været hårdt presset. Når jeg så endelig har holdt fri, har det været skriveriet der havde højeste prioritet.
Næste undskyldning må ubetinget være Mini-Eiben. De der lange dejlige søndage, hvor man bare flød ud i sofaen med den bærbare er jo definitivt ovre. Der er en der vil underholdes og stimuleres. Men det er nu ikke noget jeg vil brokke mig over. J
Nåh, i mellemtiden er der da – på trods af al overarbejdet – sket noget. Som jeg fortalte sidst er eventyrene færdigskrevet, redigeret og klar til tryk. Den endelige udgivelsesdato kender jeg ikke noget til, men det kommer nok.
Jeg har fået færdiggjort min roman ”Dødens Fødsel”, som lige nu er ved at blive redigeret, så jeg kan sende den ind til forlaget.
Den er jeg godt nok spændt på. Romanen har været meget længe undervejs. Ideen kom til mig for rigtig mange år siden, men så kom der efterfølgende en Hollywood-film, som lagde sig rigtig tæt på. Så blev ideen omformet til det den roman, der er færdig i dag.
For at det ikke skulle være løgn, fik jeg så skrevet mig ind i et hjørne, som jeg ikke anede hvordan jeg skulle komme ud af, og det tog også en rum tid.
Her var der intet andet at gøre end at være hård, slette et par kapitler og starte igen. Det er sommetider det eneste der hjælper.
Som sagt er jeg meget spændt på hvad forlaget siger til den. Det er en ”lille” roman, kun små 180 sider, men historien er stor. Synes jeg da selv. :-)
Ellers er der vel ikke så meget at skrive, tror jeg. Jeg er gået i gang med en novellesamling, som virkelig hygger mig. Jeg har kun fået skrevet to, og regner med at der skal være en 10 stykker i alt.
Jeg burde nok gå i gang med researchen til den næste ptolemæer-bog, men min arbejdssituation lige nu gør at jeg ikke kan samle mig om så store ting, og der er novellesamlingen jo helt perfekt.
Hov for resten ... godt nytår til alle. :-)
Nu kender jeg faktisk ikke besøgstallet her på siden (burde jeg tjekke sådan noget?), men hvis det er dalende, er der ikke noget at sige til det.
Jeg har ikke opdateret siden her siden august, og det er altså pinligt længe.
Min primære undskyldning er uden tvivl mit civile arbejde, hvor jeg har været hårdt presset. Når jeg så endelig har holdt fri, har det været skriveriet der havde højeste prioritet.
Næste undskyldning må ubetinget være Mini-Eiben. De der lange dejlige søndage, hvor man bare flød ud i sofaen med den bærbare er jo definitivt ovre. Der er en der vil underholdes og stimuleres. Men det er nu ikke noget jeg vil brokke mig over. J
Nåh, i mellemtiden er der da – på trods af al overarbejdet – sket noget. Som jeg fortalte sidst er eventyrene færdigskrevet, redigeret og klar til tryk. Den endelige udgivelsesdato kender jeg ikke noget til, men det kommer nok.
Jeg har fået færdiggjort min roman ”Dødens Fødsel”, som lige nu er ved at blive redigeret, så jeg kan sende den ind til forlaget.
Den er jeg godt nok spændt på. Romanen har været meget længe undervejs. Ideen kom til mig for rigtig mange år siden, men så kom der efterfølgende en Hollywood-film, som lagde sig rigtig tæt på. Så blev ideen omformet til det den roman, der er færdig i dag.
For at det ikke skulle være løgn, fik jeg så skrevet mig ind i et hjørne, som jeg ikke anede hvordan jeg skulle komme ud af, og det tog også en rum tid.
Her var der intet andet at gøre end at være hård, slette et par kapitler og starte igen. Det er sommetider det eneste der hjælper.
Som sagt er jeg meget spændt på hvad forlaget siger til den. Det er en ”lille” roman, kun små 180 sider, men historien er stor. Synes jeg da selv. :-)
Ellers er der vel ikke så meget at skrive, tror jeg. Jeg er gået i gang med en novellesamling, som virkelig hygger mig. Jeg har kun fået skrevet to, og regner med at der skal være en 10 stykker i alt.
Jeg burde nok gå i gang med researchen til den næste ptolemæer-bog, men min arbejdssituation lige nu gør at jeg ikke kan samle mig om så store ting, og der er novellesamlingen jo helt perfekt.
Hov for resten ... godt nytår til alle. :-)
tirsdag den 19. august 2008
Eventyrene er i hus!
SÅ lykkedes det!
Jeg er færdig med eventyrene!
På en måde føles det næsten helt sørgmodigt, når jeg nu har tilbragt det forgangne år i eventyrenes verden. Men samtidig er jeg også glad for at kunne slippe dem. De har ikke været forenelige med min normale skrivestil, som vel nok er en smule mere dyster.
Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg egentlig ret godt tilfreds med dem (pas på Jante, nogen tillod sig at sige noget pænt J). Jeg synes selv at jeg har varieret moralerne og grundhistorierne meget og har et skift mellem både traditionelle og moderne eventyr.
Definitionen på eventyr kan man jo altid diskutere, så om de fortællinger jeg har begået vitterligt er eventyr. Men H. C. Andersen havde vel også en fordel i at der ikke var så mange andre end han på den tid, så det blev vel næppe diskuteret dengang. :-)
Lige nu er eventyrene i redigeringsfasen, hvor mine mangelfulde evner udi kommatering bliver rettet til, og sprogknuder bliver løst op og rettet ud.
Umiddelbart lyder det til at samlingen ser dagens lys til næste forår engang med dejlige illustrationer, så det er jo virkelig spændende.
Nu har jeg så kastet mig over en roman, som jeg har nævnt tidligere. Den hygger mig. Der er både dødsengle, gudinder og spændende sjæle med i den. Desværre havde jeg – sidste gang jeg havde fat i den – skrevet mig ind i en tidsløkke, som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med.
Den er jeg vist ved at have løst op nu – håber jeg på – så det er spændende at se hvordan det går med den.
I går var der forlagsreception hos Rosinante, men jeg kunne desværre ikke deltage. Det blev forhindret af en udlandsrejse for mit civile arbejde, så jeg er brandærgerlig over at jeg ikke kunne være med. Sidste år missede jeg jo også fordi jeg netop havde fået Mini-Eiben, så øv! Jeg satser på næste år.
Men der er da stadig bogmessen!
Jeg er færdig med eventyrene!
På en måde føles det næsten helt sørgmodigt, når jeg nu har tilbragt det forgangne år i eventyrenes verden. Men samtidig er jeg også glad for at kunne slippe dem. De har ikke været forenelige med min normale skrivestil, som vel nok er en smule mere dyster.
Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg egentlig ret godt tilfreds med dem (pas på Jante, nogen tillod sig at sige noget pænt J). Jeg synes selv at jeg har varieret moralerne og grundhistorierne meget og har et skift mellem både traditionelle og moderne eventyr.
Definitionen på eventyr kan man jo altid diskutere, så om de fortællinger jeg har begået vitterligt er eventyr. Men H. C. Andersen havde vel også en fordel i at der ikke var så mange andre end han på den tid, så det blev vel næppe diskuteret dengang. :-)
Lige nu er eventyrene i redigeringsfasen, hvor mine mangelfulde evner udi kommatering bliver rettet til, og sprogknuder bliver løst op og rettet ud.
Umiddelbart lyder det til at samlingen ser dagens lys til næste forår engang med dejlige illustrationer, så det er jo virkelig spændende.
Nu har jeg så kastet mig over en roman, som jeg har nævnt tidligere. Den hygger mig. Der er både dødsengle, gudinder og spændende sjæle med i den. Desværre havde jeg – sidste gang jeg havde fat i den – skrevet mig ind i en tidsløkke, som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med.
Den er jeg vist ved at have løst op nu – håber jeg på – så det er spændende at se hvordan det går med den.
I går var der forlagsreception hos Rosinante, men jeg kunne desværre ikke deltage. Det blev forhindret af en udlandsrejse for mit civile arbejde, så jeg er brandærgerlig over at jeg ikke kunne være med. Sidste år missede jeg jo også fordi jeg netop havde fået Mini-Eiben, så øv! Jeg satser på næste år.
Men der er da stadig bogmessen!
søndag den 20. juli 2008
Længe siden ...
Ak ja … i april var jeg så stolt, og så går der lige et par måneder. Min stadige trøst er at der nok ikke kommer så mange forbi. Og dem der kom, gider nok ikke komme længere, når der ikke er nyt … Suk.
Før jeg fik barn selv og hørte andre forældre klage over manglende tid, mente jeg altid at det da ”bare måtte være et spørgsmål om prioritering”.
Ak ja … jeg blev klogere. :-)
Nu er ferietiden jo også over os, men efter at have lagt udlandsrejsen i starten af ferien, har jeg nu stadig en hel uge inden virkeligheden (læs: mit civile arbejde) kalder.
Desværre satte udlandsrejsen en mental blokering for min inspiration, så det har været småt med skriveriet.
I stedet har jeg genlæst en ældre roman, som jeg virkelig gerne vil skrive en slutning til. Desværre havde jeg dengang ”skrevet mig ind i et hjørne” og kunne slet ikke se nogen udvej, men brikkerne begynder så småt at falde på plads til hvordan det kunne være.
Dog tænker jeg at jeg må lade den ligge et øjeblik endnu. Nu SKAL de eventyr ud af vagten og ærmet, for på en eller anden måde så blokerer de mig.
Jeg mangler faktisk heller ikke så meget, så måske skulle jeg bare stramme mig an og gøre samlingen færdig.
Det er som om at eventyrstilen konflikter lidt med min normale skrivestil, og den roman jeg påtænker at arbejde videre med er noget mere mørk og dyster. Her kolliderer den godt nok med den lidt lettere og ligefremme eventyrstil.
Pas nu godt på jer selv derude, og vent bare … jeg skal nok komme igen. :-)
Før jeg fik barn selv og hørte andre forældre klage over manglende tid, mente jeg altid at det da ”bare måtte være et spørgsmål om prioritering”.
Ak ja … jeg blev klogere. :-)
Nu er ferietiden jo også over os, men efter at have lagt udlandsrejsen i starten af ferien, har jeg nu stadig en hel uge inden virkeligheden (læs: mit civile arbejde) kalder.
Desværre satte udlandsrejsen en mental blokering for min inspiration, så det har været småt med skriveriet.
I stedet har jeg genlæst en ældre roman, som jeg virkelig gerne vil skrive en slutning til. Desværre havde jeg dengang ”skrevet mig ind i et hjørne” og kunne slet ikke se nogen udvej, men brikkerne begynder så småt at falde på plads til hvordan det kunne være.
Dog tænker jeg at jeg må lade den ligge et øjeblik endnu. Nu SKAL de eventyr ud af vagten og ærmet, for på en eller anden måde så blokerer de mig.
Jeg mangler faktisk heller ikke så meget, så måske skulle jeg bare stramme mig an og gøre samlingen færdig.
Det er som om at eventyrstilen konflikter lidt med min normale skrivestil, og den roman jeg påtænker at arbejde videre med er noget mere mørk og dyster. Her kolliderer den godt nok med den lidt lettere og ligefremme eventyrstil.
Pas nu godt på jer selv derude, og vent bare … jeg skal nok komme igen. :-)
lørdag den 5. april 2008
Ih hvor går det godt!
Sådan der! Ja sgu! Og dælme godt gået!
I stedet for at beklage mig over at der ikke er sket nogle opdateringer her så længe, vil jeg fokusere på det positive.
Nej, der er ikke sket noget her siden … guderne skal vide hvornår, men jeg bilder mig selv ind at det går nok, for sååå mange kommer nok heller ikke forbi min hjemmeside, så der er nok ikke rigtig nogen, der har lagt mærke til det. :-)
Som sagt vil jeg i stedet koncentrere mig over det positive. Det seneste lille år har jo været en kende atypisk for mit vedkommende. Det har været præget først af ladhed og siden af travlhed.
De sidste to måneder inden fødslen var jeg ellers sygemeldt og ikke synderligt mobil, og derfor burde jeg have kunnet skrive så det sprøjtede ud af mig, men sådan skulle det ikke gå. Jeg kræver åbenbart et højt energiniveau for at kunne skrive noget som helst, og det havde jeg i hvert fald ikke inden fødslen.
Så kom Mini-Eiben og så er der jo lige pludselig tusind andre ting at tage sig til. De første måneder flyder døgnet sammen og da tøsen ikke er kendt for at tage lange søvnstræk, så var det også så og så med skriveriet.
Da der så endelig kom en form for rytme, var det også tiden at vende tilbage til arbejdet. Og netop på den tid hvor jeg vælger at vende tilbage, er der så hunne meget at lave, at de få timers frihed, jeg har fået hver aften, er gået med overarbejde.
Men så ….!
Nu føler jeg mig så forfærdelig effektiv at det er helt uudholdeligt. :-)
Mit bidrag til Gyldendals Romankonkurrence er blevet færdigredigeret og sendt af sted. Jeg vil ikke afsløre navnet her, for det konflikter nok med visse konkurrenceregler, men det kom af sted til tiden og nu kan man så bare vente og se hvad der sker.
Faktisk kender jeg tre af de andre deltagere og jeg håber på at det bliver nogle af os amatører frem for en af de garvede. Ikke at de garvede ikke fortjener 100.000 kroner, men det er rart med en konkurrence, hvor alle er på lige fod fra begyndelsen.
Synd at de konkurrencer kun kommer med 10 års mellemrum.
Min gamle krimi, som jeg skrev til konkurrencen ved Husets Forlag, og som gjorde det vældig godt, selv om det ikke vandt, har også fået en overhaling, og har nu fået en chance til. Det er på vej til sit første forlag, og så må vi se hvad der sker med den.
Måske bider de ikke lige med det samme, men manuskriptet er næsten for godt til at blive henlagt allerede.
Jeg har fået betalæst og svaret mails som har ligget siden december, og jeg har netop i går færdiggjort endnu et eventyr til Forlaget ABZebra.
Så … ja sgu! Føler mig dælme effektiv for tiden. :-)
Og hvad så nu? Tjo … jeg har et par eventyrideer mere oppe i ærmet, så dem vil jeg nok kaste mig over.
I stedet for at beklage mig over at der ikke er sket nogle opdateringer her så længe, vil jeg fokusere på det positive.
Nej, der er ikke sket noget her siden … guderne skal vide hvornår, men jeg bilder mig selv ind at det går nok, for sååå mange kommer nok heller ikke forbi min hjemmeside, så der er nok ikke rigtig nogen, der har lagt mærke til det. :-)
Som sagt vil jeg i stedet koncentrere mig over det positive. Det seneste lille år har jo været en kende atypisk for mit vedkommende. Det har været præget først af ladhed og siden af travlhed.
De sidste to måneder inden fødslen var jeg ellers sygemeldt og ikke synderligt mobil, og derfor burde jeg have kunnet skrive så det sprøjtede ud af mig, men sådan skulle det ikke gå. Jeg kræver åbenbart et højt energiniveau for at kunne skrive noget som helst, og det havde jeg i hvert fald ikke inden fødslen.
Så kom Mini-Eiben og så er der jo lige pludselig tusind andre ting at tage sig til. De første måneder flyder døgnet sammen og da tøsen ikke er kendt for at tage lange søvnstræk, så var det også så og så med skriveriet.
Da der så endelig kom en form for rytme, var det også tiden at vende tilbage til arbejdet. Og netop på den tid hvor jeg vælger at vende tilbage, er der så hunne meget at lave, at de få timers frihed, jeg har fået hver aften, er gået med overarbejde.
Men så ….!
Nu føler jeg mig så forfærdelig effektiv at det er helt uudholdeligt. :-)
Mit bidrag til Gyldendals Romankonkurrence er blevet færdigredigeret og sendt af sted. Jeg vil ikke afsløre navnet her, for det konflikter nok med visse konkurrenceregler, men det kom af sted til tiden og nu kan man så bare vente og se hvad der sker.
Faktisk kender jeg tre af de andre deltagere og jeg håber på at det bliver nogle af os amatører frem for en af de garvede. Ikke at de garvede ikke fortjener 100.000 kroner, men det er rart med en konkurrence, hvor alle er på lige fod fra begyndelsen.
Synd at de konkurrencer kun kommer med 10 års mellemrum.
Min gamle krimi, som jeg skrev til konkurrencen ved Husets Forlag, og som gjorde det vældig godt, selv om det ikke vandt, har også fået en overhaling, og har nu fået en chance til. Det er på vej til sit første forlag, og så må vi se hvad der sker med den.
Måske bider de ikke lige med det samme, men manuskriptet er næsten for godt til at blive henlagt allerede.
Jeg har fået betalæst og svaret mails som har ligget siden december, og jeg har netop i går færdiggjort endnu et eventyr til Forlaget ABZebra.
Så … ja sgu! Føler mig dælme effektiv for tiden. :-)
Og hvad så nu? Tjo … jeg har et par eventyrideer mere oppe i ærmet, så dem vil jeg nok kaste mig over.
torsdag den 24. januar 2008
Hvad sker der på Langeland?
Hillemænd, hvor tiden dog flyver …
Men der har såmænd heller ikke været så meget at fortælle. Al min tid for tiden går på Mini-Eiben, der vokser og heldigvis trives i bedste velgående.
I løbet af november og december har vi dog haft nogle øreproblemer (hvilke småbørnsforældre kender ikke det?), hvilket har givet MEGET lidt tid til mig selv.
Det er dog gudskelov overstået nu, så det lysner i horisonten.
På skrivefronten er der derfor ikke sket meget. Jeg går og tumler lidt med et eventyr i tankerne, som bare venter på at blive skrevet ned. Derudover har jeg gang i et par eventyr mere, som jeg har påbegyndt, men som venter på at blive færdiggjort.
Her har jeg en deadline (godt nok meget løs – tak ABZebra!), men jeg vil gerne være godt med. Jeg har aldrig været typen, der venter med lektierne til søndag aften. :-)
Dronning af blod går det forbavsende godt med. Den har ganske vist fået nogle meget lunkne anmeldelser, men forlaget kan melde udsolgt af første oplag, og det er noget, der kan få armene i vejret. Det har jeg aldrig prøvet før! :-) Tak til alle jer, der har købt den!
Mht. anmeldelserne … dem må man selvfølgelig tage med oprejst pande, men som jeg skrev i en tidligere artikel, så er det især feminist-mærkatet, som jeg virkelig kan få højt hår af.
At folk har svært ved at finde rundt i alle de navne i Dronning af blod forstår jeg godt. Jeg har prøvet at gøre det så simpelt som muligt, men forholdene den gang VAR ikke simple, så det har virkelig været en udfordring.
Til gengæld har jeg også fået læserreaktioner, hvor folk virkelig har været begejstrede for bogen, og det er det allervigtigste.
Jeg er nu stadig tændt på at kunne få lov til at skrive om flere af kvinderne i slægten, så når jeg en skønne dag får lidt mere tid, så går jeg i krig med det.
Derudover gik jeg i gang med en roman i efteråret, der foregår i 1800-tallets London, som jeg også gerne vil tilbage til og så er jeg ved at give min krimi en overhaling.
Der var jo en konkurrence for et par år tilbage ved Husets Forlag. Ganske vist vandt jeg ikke, men den var blandt Top 5, så derfor er den nok ikke helt uden evner. Så den er jeg ved at støve af og skal have den af sted.
OG … så er der jo også lige Gyldendals ”Ung Kærlighed” konkurrencen. 100.000 kroner er jo ikke at kimse ad, så her støves en gammel ungdomsroman af, der gerne skulle af sted inden deadlinen 1. april 2008.
Så jo … som vanligt har jeg gang i en del, men for tiden går det bare uendelig langsomt. Selvfølgelig er det en positiv distraktion, som jeg bestemt ikke vil være foruden. :-)
Men der har såmænd heller ikke været så meget at fortælle. Al min tid for tiden går på Mini-Eiben, der vokser og heldigvis trives i bedste velgående.
I løbet af november og december har vi dog haft nogle øreproblemer (hvilke småbørnsforældre kender ikke det?), hvilket har givet MEGET lidt tid til mig selv.
Det er dog gudskelov overstået nu, så det lysner i horisonten.
På skrivefronten er der derfor ikke sket meget. Jeg går og tumler lidt med et eventyr i tankerne, som bare venter på at blive skrevet ned. Derudover har jeg gang i et par eventyr mere, som jeg har påbegyndt, men som venter på at blive færdiggjort.
Her har jeg en deadline (godt nok meget løs – tak ABZebra!), men jeg vil gerne være godt med. Jeg har aldrig været typen, der venter med lektierne til søndag aften. :-)
Dronning af blod går det forbavsende godt med. Den har ganske vist fået nogle meget lunkne anmeldelser, men forlaget kan melde udsolgt af første oplag, og det er noget, der kan få armene i vejret. Det har jeg aldrig prøvet før! :-) Tak til alle jer, der har købt den!
Mht. anmeldelserne … dem må man selvfølgelig tage med oprejst pande, men som jeg skrev i en tidligere artikel, så er det især feminist-mærkatet, som jeg virkelig kan få højt hår af.
At folk har svært ved at finde rundt i alle de navne i Dronning af blod forstår jeg godt. Jeg har prøvet at gøre det så simpelt som muligt, men forholdene den gang VAR ikke simple, så det har virkelig været en udfordring.
Til gengæld har jeg også fået læserreaktioner, hvor folk virkelig har været begejstrede for bogen, og det er det allervigtigste.
Jeg er nu stadig tændt på at kunne få lov til at skrive om flere af kvinderne i slægten, så når jeg en skønne dag får lidt mere tid, så går jeg i krig med det.
Derudover gik jeg i gang med en roman i efteråret, der foregår i 1800-tallets London, som jeg også gerne vil tilbage til og så er jeg ved at give min krimi en overhaling.
Der var jo en konkurrence for et par år tilbage ved Husets Forlag. Ganske vist vandt jeg ikke, men den var blandt Top 5, så derfor er den nok ikke helt uden evner. Så den er jeg ved at støve af og skal have den af sted.
OG … så er der jo også lige Gyldendals ”Ung Kærlighed” konkurrencen. 100.000 kroner er jo ikke at kimse ad, så her støves en gammel ungdomsroman af, der gerne skulle af sted inden deadlinen 1. april 2008.
Så jo … som vanligt har jeg gang i en del, men for tiden går det bare uendelig langsomt. Selvfølgelig er det en positiv distraktion, som jeg bestemt ikke vil være foruden. :-)
lørdag den 3. november 2007
Dronning af blod - part 2
Så er de første anmeldelser kommet.
Jeg ved godt at det er dårlig skik at kommentere anmeldelser. Forfattere forventes at sidde og vente kritikernes hårde dom med ophøjede miner. Måske kan man lidt blasert rynke på næsen og hævde at kritikere kun er fejlslagne forfattere. Det ville i hvert fald ikke være første gang, at jeg hørte det. ;-)
Dronning af blod har på nuværende fået en anmeldelse og en lektørudtalelse. Anmeldelsen var lunken, men var ledsaget af en fremragende artikel med hæderlige billeder, så det kan jeg jo håbe på, at det er det læserne husker. Det var i øvrigt med gru at jeg bladrede tillægget igennem og fandt mit store fjæs som helsidesfoto på forsiden af bogtillægget. Stygt. :-)
Lektørudtalelsen fra DBC var dog rigtig god, og den er vigtig. De danske biblioteker indkøber deres bøger efter disse udtalelser, så har man først fået en dårlig her, er man dårligt stillet.
Så her vil jeg takke lektøren for ord som:
Stor og underholdende
Farverig og dramatisk
Kulørt action i rigelige mængder
Fanger læseren
Og at bogen her kan stå distancen med andre af de store historiske romanforfattere.
Det får bestemt smilet til at brede sig.
Til gengæld så kan jeg personligt godt blive frustreret over anmeldelser, som den jeg fik i Fyens Stiftstidende. Den var ok. Historien blev kaldt underholdende, men jeg må atter undre mig over en ting, som jeg også undrede mig over i forbindelse med Atalanta.
Hvorfor skal jeg partout have skubbet i skoene at mine kvindelige hovedpersoner er rødstrømper og 60’feminister?
Kan der ikke have eksisteret selvstændige og stærke kvinder FØR 60’erne?
I mine øjne er der to slags historiske romaner. Fiktive personer i en historisk tid og dokumentariske personer i en historisk tid. (Der er sikkert mange underafdelinger, men det er i mine øjne de to hovedtyper).
I Dronning af blod skriver jeg om en person, der virkelig har eksisteret. En kvinde, der træffer en masse valg (nogle rigtige, nogle forkerte), men som er stærk, selvhævdende og ønsker det bedste for sine sønner. Selv om hun kan lide magten så træffer hun de fleste af sine valg for sine sønners skyld.
Dronning Arsinoe levede i en mandsdomineret tid (som vel det meste af vores historie), men lur mig om ikke kvinder alle dage har stået i kulisserne og trukket i nogle tråde. Hvad med fx den nok så berømte Kleopatra? Hun ville garanteret først blive kaldt feminist og rødstrømpe i det øjeblik jeg skrev om hende. Ok, det var vist et surt opstød. ;-)
Summasummarum ... Min opfattelse af dronning Arsinoe er muligvis forkert. Jeg kan kun vurdere ud fra den research jeg har lavet og bøger jeg har læst, men min vurdering af hende er, at hun var en lidenskabelig kvinde, der forsøgte at foretage nogle kloge valg på sine sønners vegne. Hun stræbte efter magten for sine sønner, sjældent for sig selv, selv om det da var en behagelig gode, når det lykkedes for hende.
Men gør det hende til en rødstrømpe?
Er en stærk kvinde - der forsøger at ændre sin egen livsbane og forsøger at have indvirkning på hvem hun skal giftes væk til – per definition en feminist?
Det samme med Atalanta. Hun levede også i en mandsdomineret verden, hvor hun som ene kvinde var med på et togt. Nu tror jeg fuldt og fast på at der ikke går røg uden en brand, og derfor findes der også altid et gran af sandhed i de forskellige myter. Derfor tror jeg også på at der en gang i 1100-tallet f.kr. har levet en kvinde ved navn Atalanta, der har gjort så stort et indtryk at hun er gået over i sagnverdenen.
Hun har forsøgt at gøre sig gældende i en mandsdomineret verden.
Så spørgsmålet er ... hvad kan jeg – som forfatter gøre – for ikke at få smækket feminist-mærkaten midt i panden? Skal jeg lave mine kvindelige personer vattede fordi det i nutidsøjne kun er 60’er kvinder, der kan være stærke og selvhævdende?
Alt andet lige så er historiske romaner (i mine øjne) en form for datidens socialrealisme. Men skal jeg så undlade at skildre den, som jeg tror (jeg kan jo ikke vide) den har været?
Selvfølgelig skriver man for nutidslæsere, men bør man ikke være tro mod stoffet og datidens normer?
Nu ved jeg ikke om der er folk derude der følger med i mine ordgyderier, men skulle der være nogen, så vil jeg meget gerne høre jeres tanker om det. Skriv mig en mail (min gæstebog er stadig noget hø) på info@anikaeibe.dk.
Desværre er jeg stadig en spade til at lave hjemmesider, så nogen blogfunktion har jeg ikke kunnet lave. :-)
Jeg ved godt at det er dårlig skik at kommentere anmeldelser. Forfattere forventes at sidde og vente kritikernes hårde dom med ophøjede miner. Måske kan man lidt blasert rynke på næsen og hævde at kritikere kun er fejlslagne forfattere. Det ville i hvert fald ikke være første gang, at jeg hørte det. ;-)
Dronning af blod har på nuværende fået en anmeldelse og en lektørudtalelse. Anmeldelsen var lunken, men var ledsaget af en fremragende artikel med hæderlige billeder, så det kan jeg jo håbe på, at det er det læserne husker. Det var i øvrigt med gru at jeg bladrede tillægget igennem og fandt mit store fjæs som helsidesfoto på forsiden af bogtillægget. Stygt. :-)
Lektørudtalelsen fra DBC var dog rigtig god, og den er vigtig. De danske biblioteker indkøber deres bøger efter disse udtalelser, så har man først fået en dårlig her, er man dårligt stillet.
Så her vil jeg takke lektøren for ord som:
Stor og underholdende
Farverig og dramatisk
Kulørt action i rigelige mængder
Fanger læseren
Og at bogen her kan stå distancen med andre af de store historiske romanforfattere.
Det får bestemt smilet til at brede sig.
Til gengæld så kan jeg personligt godt blive frustreret over anmeldelser, som den jeg fik i Fyens Stiftstidende. Den var ok. Historien blev kaldt underholdende, men jeg må atter undre mig over en ting, som jeg også undrede mig over i forbindelse med Atalanta.
Hvorfor skal jeg partout have skubbet i skoene at mine kvindelige hovedpersoner er rødstrømper og 60’feminister?
Kan der ikke have eksisteret selvstændige og stærke kvinder FØR 60’erne?
I mine øjne er der to slags historiske romaner. Fiktive personer i en historisk tid og dokumentariske personer i en historisk tid. (Der er sikkert mange underafdelinger, men det er i mine øjne de to hovedtyper).
I Dronning af blod skriver jeg om en person, der virkelig har eksisteret. En kvinde, der træffer en masse valg (nogle rigtige, nogle forkerte), men som er stærk, selvhævdende og ønsker det bedste for sine sønner. Selv om hun kan lide magten så træffer hun de fleste af sine valg for sine sønners skyld.
Dronning Arsinoe levede i en mandsdomineret tid (som vel det meste af vores historie), men lur mig om ikke kvinder alle dage har stået i kulisserne og trukket i nogle tråde. Hvad med fx den nok så berømte Kleopatra? Hun ville garanteret først blive kaldt feminist og rødstrømpe i det øjeblik jeg skrev om hende. Ok, det var vist et surt opstød. ;-)
Summasummarum ... Min opfattelse af dronning Arsinoe er muligvis forkert. Jeg kan kun vurdere ud fra den research jeg har lavet og bøger jeg har læst, men min vurdering af hende er, at hun var en lidenskabelig kvinde, der forsøgte at foretage nogle kloge valg på sine sønners vegne. Hun stræbte efter magten for sine sønner, sjældent for sig selv, selv om det da var en behagelig gode, når det lykkedes for hende.
Men gør det hende til en rødstrømpe?
Er en stærk kvinde - der forsøger at ændre sin egen livsbane og forsøger at have indvirkning på hvem hun skal giftes væk til – per definition en feminist?
Det samme med Atalanta. Hun levede også i en mandsdomineret verden, hvor hun som ene kvinde var med på et togt. Nu tror jeg fuldt og fast på at der ikke går røg uden en brand, og derfor findes der også altid et gran af sandhed i de forskellige myter. Derfor tror jeg også på at der en gang i 1100-tallet f.kr. har levet en kvinde ved navn Atalanta, der har gjort så stort et indtryk at hun er gået over i sagnverdenen.
Hun har forsøgt at gøre sig gældende i en mandsdomineret verden.
Så spørgsmålet er ... hvad kan jeg – som forfatter gøre – for ikke at få smækket feminist-mærkaten midt i panden? Skal jeg lave mine kvindelige personer vattede fordi det i nutidsøjne kun er 60’er kvinder, der kan være stærke og selvhævdende?
Alt andet lige så er historiske romaner (i mine øjne) en form for datidens socialrealisme. Men skal jeg så undlade at skildre den, som jeg tror (jeg kan jo ikke vide) den har været?
Selvfølgelig skriver man for nutidslæsere, men bør man ikke være tro mod stoffet og datidens normer?
Nu ved jeg ikke om der er folk derude der følger med i mine ordgyderier, men skulle der være nogen, så vil jeg meget gerne høre jeres tanker om det. Skriv mig en mail (min gæstebog er stadig noget hø) på info@anikaeibe.dk.
Desværre er jeg stadig en spade til at lave hjemmesider, så nogen blogfunktion har jeg ikke kunnet lave. :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)