Gode råd til forfatterspirer - 1. Layout

Jeg har jo længe snakket om at lave nogle længere indlæg, som jeg ville lægge op som faste sider på min hjemmeside, og det her bliver et af de indlæg.

For nylig kom jeg (igen) i snak med en forfatterspire, og jeg kiggede på vedkommendes synops, prolog og første kapitel for at komme med feedback og gode råd til det. 

Det er noget jeg gør af og til, hvis jeg har tid og overskud til det, for vi skal jo hjælpe hinanden. :-)

Det første der sprang i øjnene på mig var layoutet. Jeg fortalte vedkommende at jeg ville lave et blogindlæg om det, for det er ikke for at hænge hin ud at jeg siger det, men fordi det er en fejl, som jeg ser vel på næsten 90% af de kapitler jeg kigger på for forfatterspirer.

Og hvilket jeg faktisk finder en smule pudsigt, for langt de fleste forfatterspirer er også dedikerede læsere og ved det faktisk godt, men de gør det ikke. (Retfærdighedsvis skal siges at vedkommendes manuskript var et råmanuskript og det var noget af det hin ville kigge på senere).

Det er ikke sprog eller grammatiske værktøjer som man ellers skulle tro, men noget som de færreste åbenbart tænker over; Layout!

Slå op i hvilken som helst bog og prøv at kig på en tilfældig side. Du vil ubevidst vide - uden at have læst et eneste ord - hvilken type bog du kigger på. Om det er Karnovs lovsamling eller den seneste bestseller vil du med det samme kunne vurdere på layoutet alene.

Og det er brugen af enter-knappen som er det helt afgørende her.

Mange forfatterspirer skriver enoormt lange tekstblokke, hvor der er virkelig langt mellem de tvungne linjeskift, og det er altså virkelig vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede på første side fanger og inviterer læseren, således at vedkommende ikke bare kigger opgivende på siden og så lukker bogen i fordi de tænker at det magter de ikke at gå i gang med.

Se fx mit eksempel her:

Nu har jeg så endda lavet et dårligt eksempel, men eksemplet til venstre er hvordan en tilfældig side i min roman "Freaks" så ud. Eksemplet til højre er som det ville se ud, når jeg får det fra en forfatterspire.

Alene ved at kigge på billedet på afstand kan man se at der er mere luft i teksten ved eksempel 1 end der er i eksempel 2. Det virker mere overskueligt, det er nemmere at gå til. Man giver læseren plads til at ånde og finde nogle fikspunkter i teksten, og det kan man kun gøre hvis siderne ikke ser ens ud.

I mit eksempel til højre har jeg så endda udeladt den lige højre margin, hvilket man også ret ofte ser. Lad være med det, det er først når man skal sætte bogen at det er aktuelt. Og mange laver ikke engang tvungen linjeskift ved dialoger. Så hvis jeg skulle have gjort det, så ville min side have set endnu tættere og udmattende ud.

Normalt bruger jeg temmelig meget dialog i mine bøger og har sjældent alenlange beskrivelser med, og det gør en tekst endnu mere luftig og dermed læsevenlig og indbydende.

Så når du skriver en tekst så husk at gøre den lækker og indbydende. Lad den være lys og luftig (uden dermed sagt at du skal lave tvungent linjeskift efter hvert eneste punktum - for meget og for lidt. Desuden er det vist kun Helle Helle der kan slippe afsted med den slags ;-)).

Men husk ... enter-knappen er din ven. Den giver dig og læseren plads til at ånde.

Om at tale med en cutter ...

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har fået antaget en socialrealistisk ungdomsbog ved Forlaget Tellerup. DET har jeg jo allerede jublet over. :-)

Det er vist heller ikke nogen hemmelighed at jeg har lovet forlaget at jeg vil forsøge mig med en "række" af socialrealistiske ungdomsbøger, der hver især omhandler nogle alvorlige problemstillinger som unge i dag står overfor.

Den første bog, som vil udkomme til foråret 2016, handler om en pige, der er blevet mobbet og som nu står på grænsen mellem mobning og popularitet og hvordan hun håndterer det. Det kunne jeg forholde mig til. Jeg er selv blevet mobbet i skolen og jeg har også været i den anden ende af hierarkiet, så mange af de ting Marie gennemgår, har jeg selv følt på egen krop.

Bog nummer to kommer til at handle om cutting. Om selvskade for at kunne holde livet ud.
For det første har jeg ikke egne erfaringer med det (heldigvis) og for det andet så tror jeg heller ikke at det var særligt almindeligt da jeg var ung i firserne/halvfemserne.
Men nu vurderes det jo at omkring hver femte danske unge (og her fortrinsvis piger) udøver selvskade. Enten ved spiseforstyrrelser, cutting eller andre former for selvskade.

DET er ret skræmmende at tænke på. Og sørgeligt.

På Facebook kom jeg i kontakt med en ung pige ved navn Ida, og hun tilbød mig at jeg måtte skrive til hende og spørge omkring cutting. Jeg forklarede mit ærinde, men hun endte med helst at ville ringe til mig, da hun bedre kunne forklare det i telefonen.

Så sidste lørdag tilbragte jeg 2½ time med at tale med Ida. En ung pige på 25 år, som havde skåret i sig selv siden hun var 14. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvad hun havde været udsat for, men det var grimme ting.
Men nøj hvor gjorde det dog ondt i moderhjertet. når jeg hører historier som hendes. Jeg bliver fyldt med afmagt over at ingen lytter til den unge pige. Selv hendes mor virkede ikke til at have forståelse, da hun opdagede cuttingen. Heller ikke myndigheder eller omgivelser.
Selvfølgelig skal en sag altid ses fra flere sider, og der er selvfølgelig ting, som en ung teenagepige ikke vil have fuld forståelse for. Klart, der er noget livserfaring der skal indhentes, men hvorfor er der ikke nogen der har taget hånd om den unge pige, da hun havde de oplevelser?

Nu skal det selvfølgelig ikke handle om enkeltsager, og min nuværende bogs hovedperson har slet ikke samme problemstillinger som Ida. Men følelsen af afmagt, ensomhed, vrede og den ulykkelighed som de føler er givetvis det samme.

I hvert fald var jeg glad for at have talt med Ida, det gav mig en mere nærværende følelse, så jeg bedre kan sætte mig ind min hovedpersons tanker og følelser. Det lyder måske koldt, kynisk og beregnende, men for at kunne skrive med de følelser, bliver man også nødt til at FØLE de følelser (i hvert fald under skrivningen), så det bliver ingenlunde let.

Og jeg er da også kommet i gang så småt. Det har været lidt svært - som sagt fordi jeg ikke kunne føøøøøøle hende (citat Pernille Eybye ;-)) - men jeg begynder at kunne gøre det nu, og jeg har da også fået skrevet de første 20 sider af romanen.

Men samtidig er jeg også lidt nervøs. Åbenbart findes der uhyggeligt lidt skønlitteratur om unge der skader sig selv, så skulle den blive udgivet så kan jeg risikere at få en del læsere der netop har egne erfaringer på kroppen, og tænk hvis jeg portrætterer det helt forkert?

Så det her "lille" ungdomsbogsprojekt er slet ikke så nemt som man umiddelbart skulle tro. Det giver nogle udfordringer, hvilket jeg selvfølgelig altid er frisk på da man jo altid skal udfordre sig selv som forfatter, men det bliver nok væsentligt sværere end jeg havde regnet med.

Jeg håber at jeg kan leve op til det.

Themesongs

Jeg har ævlet om det før. Musik!

Jeg havde det ikke sådan i gamle dage, men nu er jeg totalt afhængig af musik mens jeg skriver. Og det skal være høj musik. Det er som om rytmen giver en energi, som strømmer fra ørerne, gennem kroppen og ned i fingrene, så de flyver lidt hurtigere over tasterne.

I og med at jeg så ikke lige har et isoleret kontor, så foregår det med hørebøffer på (for familiens velbefindende, da de lige knap deler min musiksmag ;-)), men det gør det faktisk endnu bedre, for så er man isoleret i en boble, hvor der kun er én selv og skærmen.

Nu er der så gået sport i at finde den sang, der passer allerbedst til den historie jeg har skrevet. Romanens "themesong", og efterfølgende kan jeg så altid genkalde mig den "smag" roman har ud fra sangen. Det er en ret pudsig fornemmelse.

Til "Freaks" var det helt klart "Twisted Minds" af Avantasia. En duet sunget af Tobias Sammet og Roy Khan (den mørke stemme).
Historien i sangen handler godt nok om en ung fyr, der er sindssyg, men specielt én passage passer rigtig godt på den vanskabte Jack og omverdenens syn på ham:

We paint in black and white and you're the dirty in between.
Monstrosity of nature. A virulent disease

I "Tvisten", som er den kortroman om Satan, som kommer til august i år, var der ingen tvivl om at det skulle være noget af Avenged Sevenfold. De udgav et album "Hail to the King", som generelt var meget fokuseret på Underverdenen og Satan.
Der er dog én sang specielt som bare er "smagen" af Tvisten, nemlig "Shepherd of Fire".

Den knitrende lyd af flammer, dommedagstrommerne og de melodramatiske guitarer passer enormt godt.
Yndlingscitatet herfra er helt klart:
See, I have pity in watching you suffer. I know the feeling of being damned alone. I've got a storybook on my own.

Til min "Er du okay, Marie?" (den ungdomsbog, som udkommer på Tellerup til næste forår), var det lidt mere afdæmpet, men da den jo omhandler fx mobning så var det en følelse af ensomhed og modløshed, som jeg især sad med undervejs.
Derfor er Marie-bogens themesong "World so cold" af Three Days Grace.

Yndlingscitatet er her:

Do you ever feel me? Do you ever look deep down inside? Staring at yourself. Paralyzed.
I feel numb. I can't come to life. I feel like I'm frozen in time.

Forårsrengøring.

Hvem sagde overspringshandling? ;-)

Jeg burde skrive på min nye ungdomsroman, men jeg har haft nogle tunge, arbejdsrelaterede tanker, som jeg forhåbentlig får has på i morgen.
Hvilket igen betyder at jeg burde kunne skrive løs på min kommende ungdomsroman, som jeg lige for tiden bare kalder Fie-bogen.
(Og ja, hovedpersonen hedder Fie ;-))

Men da jeg så ikke havde hovedet fri til at være nyskabende og at jeg var kommet til bunds i min betalæsning, så tænkte jeg at jeg da lige ville opdatere min hjemmeside med de seneste udgivelser.

Ehm ... og så gik der vist forårsrengøring i den. Væk er alle de mørke, dystre farver og ind kom en skøn lyseblå forårsagtig stemning, som forhåbentlig løftede det hele en smule.
Jeg har også testet hjemmesiden på tabletten og telefonen, og her ser det også ud til at virke, så hey ... selv om jeg ikke er skrivende disse to sidste dage, så føler jeg mig alligevel lidt effektiv. :-)

Du er velkommen til at kigge forbi, og hvis du skulle finde et eller andet, som ser underligt ud, så skriv endelig til mig. Jeg kan sagtens have overset noget.

Linket finder du foroven i menuen, eller også kan du bare klikke her.

Ellers har jeg vist ikke så meget at sige. Jeg pønser lidt på nogle skriverelaterede indlæg, som jeg kan gemme som faste sider ovre på min hjemmeside, men dem er jeg så ikke lige nået til endnu.

En ting ad gangen, ikke? ;-)

Lille, lykkelig og selvfed pony.

Okay, den overskrift kræver vist lige en forklaring. :-)

Man siger at en forfatter kan være i "stald" hos et forlag, hvilket betyder at man samler sine udgivelser hos ét forlag. At man har et hjem og et tilhørsforhold. En base.
Det har jeg ledt efter i årevis!

Jeg har efterhånden udgivet nogle bøger, men desværre har det været på mange forskellige forlag. Det skyldes jo blandt andet at jeg har skrevet i mange forskellige genrer, og derfor har nogle af forlags-skiftene været logiske.
Andre forlags-samarbejder er blevet afbrudt af forskellige årsager, som jeg ikke vil komme ind på her, men de mange spring og den usikkerhed der er forbundet med at have været rundt i manegen, har faktisk plaget mig længe.
Jeg har virkelig savnet et sted, hvor jeg kunne føle at jeg "hørte til". Et sted, hvor man lyttede til det jeg havde at sige, eller til de ideer jeg havde. Et sted, hvor man kunne sparre om tingene og hvor tonen var ligefrem, munter og jovial.

Mine gode venner og skrivebuddies gennem mere end 10 år; Carina Evytt, Pernillye Eybye og Louise Haiberg er alle blevet Tellerup-forfattere, så jeg har jo stået på sidelinjen (mens jeg har kartet rundt på alle andre forlag) og observeret den specielle atmosfære som Forlaget Tellerup delte med sine forfattere, redaktører, grafikere, medarbejdere og også fans'ne.

Og jeg har været misundelig. Indrømmet. ;-)

Jeg har oplevet mange positive ting hos de andre forlag. Ikke et ondt ord om dem, for langt de fleste steder har jeg følt mig rigtig godt behandlet. Men kemien var bare anderledes.

Alligevel slog det mig ikke at jeg da bare kunne forsøge at skrive noget, som passede ind i deres udgivelsesprogram, for at se om de måske også ville have mig. Kald det stædighed. Eller dumhed. Hvad ved jeg. Men jeg gjorde det i hvert fald ikke. :-)

Sidste november var der som sædvanlig BogForum og jeg stod og snakkede med en redaktør fra Tellerup, der spurgte om jeg ikke ville prøve at skrive en socialrealistisk ungdomsroman til dem. Da jeg på det tidspunkt var kørt lidt fast i de historiske, sprang jeg straks på ideen og har været både underholdt og faktisk ret godt skrivende på den (på trods af årsregnskab og revision).

Og her sidste weekend ... sagde de sgu ja til den! :-)

De sagde ja!! Er det ikke bare helt vidunderligt fedt? Jeg er så glad, så glad. Og beæret. De har budt mig velkommen i deres selskab og nu glæder jeg mig virkelig til at være en del af fællesskabet og skrive en masse gode bøger, som forhåbentlig vil falde i både deres og min smag. :-)

Nåh, tilbage til pony-joken. ;-) I vores lille skriveklike har vi længe gået og lavet pony-analogier, hvilket vil sige at jeg lige nu er en lille, lykkelig og selvfed pony.
Som den her nedenfor! :-)

Jeg glæder mig vildt meget til det kommende samarbejde, og endnu mere så håber jeg på at mine søgende dage er forbi. At jeg er kommet "hjem".

Satan og Marie og alle de andre ...

Hold da op, det er længe siden jeg har været her på bloggen, hvad jeg selvfølgelig har haft dårlig samvittighed over.

Meeen det er nu ikke fordi jeg har ligget på den lade side. Jeg haft haft frygtelig travlt med alskens ting og sager, så det tager vi lige fra en ende af.

Først og fremmest Satan-historien. Forlaget Kandor er i færd med at udgive en serie kortromaner om danske forfatteres fortolkning af den mytiske figur Satan. 

Min roman kommer til at hedde "Den 4. bog om Satan - Tvisten" og er planlagt til udgivelse i august måned, men allerede inden kan du stifte bekendtskab med serien.

Her den 13. april udkommer Martin Schjönnings bidrag: "Den 1. bog om Satan - Deroute", som jeg allerede har forudbestilt. Jeg tror det bliver en vildt god serie, og jeg er spændt på at læse dem alle.

Jeg er ret overbevist om at jeg vil sidde med fornemmelsen af: "Argh, hvorfor fandt jeg dog ikke på det!" ved hver eneste roman. :-)

De kommer til at koste sølle 119,- kroner pr. bog, så det er da en overkommelig pris, må man sige. Første bog kan købes her.

I mellemtiden har jeg også haft "Den 4. bog om Satan - Tvisten" til redigering, hvor jeg har gennemgået alle redaktørens kommentarer og komma-forslag. (Sidstnævnte accepterer jeg altid, for jeg er en skovl til at sætte kommaer).

Men den er returneret, bagsideteksten er foreslået, så nu afventer jeg om redaktøren er enig med mig. :-)

Derudover har jeg (endelig) fået oprettet mig en Facebook Forfatterprofil, altså sådan en med statistik og alt muligt hejs. :-) Og jeg har allerede rundet de første 100 likes! Jeg er da lidt selvfed. :-)

For ligesom at kunne præsentere mit forfatterskab har jeg uploadet en post næsten daglig med et billede af en af mine tidligere udgivelse. 

Hvis I skulle suse forbi på et tidspunkt ville jeg da blive superglad for et "like" på den. Den kan ses her.

Og nu til det projekt, der faktisk har fyldt allermest i min hjerne. Min ungdomsbog.

Her sidste efterår var der jo et forlag, der spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve at skrive en ungdomsbog. Jeg tænkte; hvorfor ikke, og gik fluks i kast med opgaven. Jeg havde lidt svært ved at finde min ungdommelige stemme igen, men da jeg fandt ud af at ændre hele bogen til 1. persons fortæller gik det lige pludselig meget bedre. Det var en mærkelig opdagelse, for jeg har aldrig tidligere skrevet i 1. person, men det virkede.

For godt halvanden uges tid siden blev jeg så færdig med første udkast!!

Jeg er SÅ glad. Jeg har haft svært ved at holde min interesse fanget på et projekt længe nok til at det kunne blive afsluttet, så jeg føler mig RET selvfed over at det endelig lykkedes mig. Okay, det er en lille let sag på kun ca 140 wordsider, men stadig! Den har begyndelse og slutning og forhåbentlig også et hæderligt indhold. :-)

Lige nu er jeg så ved at gennemgå mine skrivebuddies kommentarer, kritik, ros og forbedringsforslag, og når det så er sket, vil jeg selv læse den højt for mig selv, for at fange de sidste ting. Og derefter ... afsted til forlaget!

Det er jeg temmelig spændt på. Jeg tror at jeg har fået lavet et godt resultat (bær over med mig, jeg er lige nu i den periode der hedder: "ARGH, det er noget lort jeg har skrevet!" - I ved ... den der periode der ligger lige før "Hold nu kæft, jeg er genial!").

Anyway, jeg synes den er god, det er et vigtigt emne jeg behandler, men ikke et af de allermest fortærskede emner, så jo ... jeg er godt tilfreds.

Nu håber jeg så bare at forlaget også er det. :-)

Arbejdstitlen hedder: "Er du okay, Marie?", og den kommer I forhåbentligt til at høre mere til.

Fantasymesse i Esbjerg

Hold da op ... jeg er landet herhjemme på Langeland igen efter et par skønne dage med skønne forfattervenner og skønne, skønne samtaler.

Som Louise Haiberg så nydeligt lige har udtalt andetsteds ... så føler man sig temmelig brainfucked efter sådan et par dage. ;-)
Efter så mange samtaler med skønne og spændende mennesker og med at indsuge alle de indtryk man bliver udsat for, er man godt nok helt udkørt.

Måske skulle jeg lige indskyde at jeg har tilbragt denne weekend i det yderste Jylland til den nystartede fantasymesse i Esbjerg. :-) Det er ved at være en rigtig dejligt tradition at tage til diverse bogmesser i landet sammen med mine fantastiske forfatterkollegaer; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.

Vanen tro - når vi skal østover - samlede jeg Carina op i Nyborg, og så gik turen videre til rastepladsen ved Vissenbjerg, hvor vi så fandt Louise. Derpå var det bare gennem den jyske hede (dog af motorvejen) til vi endte i Esbjerg.

Og det endda hamrende tidligt, for vi ville gerne være tilstede når Haidi Wigger Klaris' debutroman officielt udkom, hvilket skete klokken 10:00.

Jeg fik et eksemplar af hendes roman "Skyggernes Bog" op under neglene og fik den endda signeret, så den vil jeg glæde mig til at læse. Tillykke til Haidi, som også klarede det vildt flot til en paneldebat senere på formiddagen!

I den forbindelse fik jeg to glas Asti. Det er måske liiiidt tidligt at drikke spiritus klokken 10 om formiddagen (især når man tænker på at jeg så at sige aldrig drikker alkohol), men det løftede da stemningen lidt. c,")

Efter paneldebatten fik vi set og hilst på Tina Sanddahl som er debutaktuel sammen med Jeanette Hedegran med deres bog "Mørkets Søn", som udkommer på Forlaget Ulven & Uglen.

Tina gjorde det virkelig godt, selv om hun var nervøs. Især fordi hendes oplæsning foregik under nogle ret svære betingelser. Hun stod ved en væg på et meget trafikeret sted. Hun stod ikke på et podium eller noget, der gjorde at man kunne se at hun var forfatter. Hun havde heller ikke den fysiske bog, så hun havde noget at vise frem. Plus at der var utroligt meget støj. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke helt at forlaget kunne være det bekendt. De annoncerede hende ikke og at lade en debutant stille sig op på den måde med de gener ...

Hvilket så gør Tina Sanddahls bedrift endnu større i mine øjne. Det hun læste op var både tydeligt og forståeligt og hvad der er vigtigere, så lød det også velskrevet. :-)

Derefter var vist bare rundt og kigge, og fik sludret med en hulens masse mennesker, hvilket altid er skønt. Også selvom man føler sig noget hjernebombet bagefter.

Og hey, jeg anede ikke at jeg var så velbevandret i skildpaddearter, men var lidt selvfed over at kunne gætte at de tilstedeværende skildpadder var pandekageskildpadder ... Jow jow .... ;-)

Derefter vendte vi næsen mod Pernilles hjem, hvor vi alle skulle overnatte. Og her fortsatte snakken. Ih du godeste, hvor jeg synes jeg har snakket meget her i weekenden. Og det var så superskønt bare at kunne slappe af, få leveret en pizza (bow-chicka-wow-wow ... sorry, den var for de indforståede) og drikke en frygtelig masse te. Her skal lige indskydes at det skulle jeg måske have medbragt hjemmefra, for Pernille er IKKE tedrikker. Men hey, te bliver da ikke for gammelt, bare lidt tørt, ikke? ;-)

Vi sludrede helt til klokken et om natten inden vi krøb i seng, for vi skulle jo også op og være friske til næste dag.

Vores plan var egentlig at se Haidi W Klaris begå sig i Speakers Corner, men ehm ... nogen glemte en stok, fordi en anden havde lagt den et andet sted, så halvvejs til Esbjerg måtte vi vende om, hvilket så gjorde at vi ikke nåede det. Er dog sikker på at Haidi gjorde det godt. :-)

Pernille og Louise havde fået billetter til VIP arrangementet med Tamora Pierce, den amerikanske fantasyforfatter, og i mellemtiden snusede Carina og jeg lidt rundt. På et tidspunkt var vi udenfor i det smukke vejr, hvor vi blev vidne til en fantastisk udgave af Slowwalk af forfatter Ruben Greis. Baywatch go home, siger jeg bare. Han indfangede os og vi fik lov til at deltage lidt i Tellerupklub-træffet, der foregik inde på messen. De var så hyggelige alle sammen! Faktisk så hyggelige og morsomme at der blev tysset på os adskillige gange! :-)

Og pludselig var tiden gået og hele messen skulle pakkes ned. Vi fik set Tellerup-klubben i aktion, og på ingen tid havde de fået nedpakket de resterende bøger. Imponerende!! Ikke bare deres effektivitet men deres engangement. Kender ingen andre forlag, der har har sådan en dedikeret skare.

Så nu er jeg hjemvendt, har hjernen fuld af indtryk og gode samtaler og ikke mindst arbejde. Jeg kom vist til at love et færdigt produkt inden udgangen af måneden, så jeg må hellere se at komme i gang. Nu har jeg vist været i Outlander-land længe nok (forklaring på bogbloggen). c,")

Nåh, jeg skal huske at vise messens høst frem.

Det blev til signerede udgaver af 

"Skyggernes bog" af Haidi Wigger Klaris, "Revolution" af Louise Haiberg og - så godt nok ikke en nyanskaffelse, men signering af "Sprækker" af Teddy Vork.

Jeg MÅ virkelig se at rykke rundt på min boghylde med signerede bøger. Jeg har jo ikke plads længere!!

I hvert fald tak til alle de skønne mennesker jeg har talt med her i løbet af weekenden. Det har været SÅ godt. :-)